Anmeldelse: Nationen

Spillested: Teatret Svalegangen (+ Mungo Park)
Spilleperiode: 19. – 23. september (+ 26. – 29. september) 2017
Anmeldt af:  Kathrine Lemmeke Madsen & Daniella Ottendal Skovgaard

★★★ 

Hvad er det?
Nationen er en forestilling skabt på baggrund af Ekstra Bladets debatforum på nettet af samme navn. Her sættes danskernes kommentarer og opråb i perspektiv gennem Mungo Park Koldings iscenesættelse. Uanset om man er bruger af Nationen eller ej, er forummets debatter kendt for en grov tone og eskalerende kommentarer. Forestillingen byder på de velkendte samfundsdebatter som homoseksualitet og ligestilling, men også på skæve og personlige diskussioner som for eksempel, hvordan man steger sin bøf. Alt dette sker i et fragmenteret univers, hvor simple virkemidler er med til at belyse, hvordan vi danskere opfører os over for hinanden på nettet.

Det gode og det knap så gode
Forestillingen lægger ud med en kontrast til det ellers højtråbende debatforum. Imens de fire skuespillere hver især forsøger at mande sig op til at ytre deres meninger, roder de nemlig rundt i stilheden. Da én af dem endelig får trukket sig op til mikrofonen, brydes stilheden med et brag. ”KÆLLINGER!”. Forestillingen er et bud på at gøre internetbrugernes interaktion i cyberspace fysisk. Den sociale bevægelse frem og tilbage i kommentartrådene bliver taget ud af computerskærmen og placeret på de skrå brædder. Det er en vellykket portrættering af internetvaner, grupperinger og en misforstået opfattelse af ytringsfrihed – opsat med en vis humoristisk distance.

Det karakteristiske ved forestillingen er, at den er brudt op i små dele med hver sin debat. Der springes let fra feminisme til fodboldkonflikter og videre til Nikita Klæstrups beklædning. Desværre bidrager den fragmenterede form også til et lidt usammenhængende udtryk. Det er nemlig ikke kun debatemnerne, der er opdelt. Faktisk er hele rammesætningen meget skiftende, og det kan, som publikum, være svært at opsluges 100 %, fordi flowet ikke er så tydeligt. Der er dog en tydelig logik i de kunstneriske valg. Iscenesættelsen og spillestilen stemmer hele tiden overens med stemningen af kommentarerne, der svinger mellem det overfladiske og det grove. Alligevel er denne logik ikke helt nok, og vi følte af og til, at en god pointe eller en spændende debat blev tabt på gulvet.

Forestillingen intensiveres dog i både form og indhold i den sidste halvdel, og det er fedt! Spillestil og debatemner får lov at fylde mere og det egentlige interessante, nemlig ordene, kommer mere til sin ret.

Sidst men ikke mindst afslutter skuespillerne forestillingen med at inddrage de kommentarer, der er opstået på Nationen i forbindelse med denne opsætning. Det viser en selvbevidsthed fra forestillingens side, der samtidig sætter både forestillingen og debatforummet i perspektiv og kort sagt fungerer rigtig godt som slutnote.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er én af dem, der spændt læser med i kommentarfeltet på sladdersager og lighedsdiskussioner, eller hvis du blot er nysgerrig på, hvordan en grov virkelighed som denne kan blive til scenekunst.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Som studerende eller under 25 år kan du købe en billet til 97 kr.

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s