Anmeldelse: Træet

Spillested: Teater V
Spilleperiode: 13. – 17. september 2017
Anmeldt af: Amanda Boie Hvid

★★★

Hvad er det?
Træet er en historie om krig og håb, liv og død. Intet mindre. Den handler om det brutale i mennesket, det smukke ved barnlig naivitet og et evigt håb om bedre tider. Odin Teatret har bragt deres gæstespil til Valby og har taget et fyrværkeri af historier om menneskets skæbne med sig.
Publikum er placeret rundt om scenen, eller manegen, fristes man til at sige, for Træet vækker tanker om et gammelt, omrejsende cirkus. Æstetikken, musikken og fortællingen er inspireret fra alle verdenshjørner, og karakterer med røde klovnenæser viser begge sider af den absurde klovn, der både føler glæde og sorg. Passende for de følelser og den absurditet forestillingen kommer til at fortælle os.

Det gode og det knap så gode
Træet er en svær én. Skal man ind og se den, må man også gå all in på, at det ikke er klassisk teater, som de fleste nok kender det. Det udfordrer med sin helt egen genre.
Der er ingen tvivl om, at hvad vi er inde at se er en fortælling om krigens kynisme, og hvilke længder mennesket vil gå i kampen for både godt og ondt. Det er en historie om en lille pige, hendes far poeten, om fugleflugt, brutale krigsherrer, børnesoldater, død og gudfrygtige munke, der kæmper for liv.
Forestillingen har to fortællere, der leder historien på vej. Dog taler de hverken dansk eller engelsk, men på hvad man formoder, er deres modersmål, så den umiddelbare forståelse er altså knap. Men det bliver en pointe i sig selv, da alle i forestillingen taler deres sprog. Det understreger, hvordan historiens tematikker er universelle og at de, som skal fortælle os det, danser, synger og taler fra hjertet.  

Scenografien fortæller også en masse. Træstumperne der ligger spredt på scenen bliver i løbet af historien samlet til ét stort træ. Men træet er dødt og kan ikke lokke fuglene og naturligt liv til sig. Træet er stedet, hvor børn leger, men også der hvor de bliver hængt – hvor krigen hærger og freden opstår. Man er ikke i tvivl om, at livstræet er vigtigt. Men der sker også lige lovligt meget i de gamle grene, med fuglehuse, dukker, bamser og en masse andre rekvisitter, der til tider roder og kommer til at overdøve og forvirre. Der er dog også mange smukke øjeblikke i scenografien som da himlen, i form af et hvidt silkestof, falder ned og senere skal, helt bogstaveligt, omslutte os alle.

Da vi når slutningen, ser vi ikke skuespillerne til en sidste applaus, men bliver efterladt med et indre billede af sidste scene. Helt ærligt blev jeg også efterladt lidt forvirret. Der sker rigtig meget i Træet, med historier, karakterer, scenografi og musik, som alt sammen i sig selv er detaljeret, men fylder meget, og det komplimenterer ikke altid hinanden. I stedet opstår mange momenter, hvor man kan se ideen, men aldrig helt mærker det. Jeg blev aldrig rigtig rørt. Jeg tror dog, at det er meget individuelt. Efter forestillingen kunne man høre mange forskellige reaktioner, nogle var solgt og berørt, andre så bare forvirrede ud.
Jeg gik også ud med blandede følelser, men én ting er klart: Jeg blev fascineret og har nu  endnu mere lyst til, at tage ind og se mere fra Odin Teatret.

Skynd dig at se den hvis…
… du er frisk på en udfordring og vil have en anderledes oplevelse i teatret!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Træet er desværre udsolgt til sidste forestilling på Teater V, men hold øje med den omrejsende forestilling – den besøger alt fra Holstebro i vest til Iran i øst!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s