Anmeldelse: Paranoid Android – Fængselssange

Spillested: Københavns Musikteater
Spilleperiode: 15. september – 14. oktober 2017
Anmeldt af: Mads Andersen

★★★

Hvad er det?
Paranoid Android – Fængselssange tager udgangspunkt i et researchforløb fra 2016, hvor børn af forældre, som er eller har været i fængsel, har fortalt deres historier om et liv med skam, psykiske problemer og følelsen af at stå alene. Med udgangspunkt i de unges historier ønsker de at give børn af indsatte en stemme, skabe øget indsigt, erkendelse og forståelse.

Det gode og det knap så gode
Paranoid Android – Fængselssange er et stykke musikdramatik, hvor der skiftes mellem dialogscener og musikalske indslag. Scenografien er minimalistisk og består af et bart gulv, hvor instrumentkasser bruges på forskellig vis – fx som bord eller stol.

I dialogscenerne følger vi forskellige skæbner, der er forbundet med en indsat. Her møder vi blandt andet en datter, som besøger sin far i fængslet, en søn der skal til guitarundervisning og et søskendepar, der ser eller føler, at de ser deres løsladte far over alt. Nogle af dialogscenerne var, for mig, ret forvirrende og uforståelige, især med tanke på forestillingens overordnede tema. Det var simpelthen svært at placere meningen med nogle af scenerne/dialogerne. Her savnede jeg en tydeligere rød tråd, og jeg manglede noget mere kød på dramaturgien og karakterne, der hurtigt fremstod lidt uinteressante. Dog var jeg meget underholdt af skuespilleren Sara Fanta Traore, som var meget troværdig i sit spil samtidig med, at hun var ret komisk.

Det, der uden tvivl bærer forestillingen, er helt klart de musikalske indslag, hvor den utroligt dygtige komponist og sanger Signe Høirup Wille Jørgensen giver den fuld gas og synger røven ud af bukserne. Hun formår at skabe fantastiske, musikalske universer, hvor hun tryllebinder publikum med sin skønne stemme. Skuespillerne indgår også i disse musikalske indslag ved at spille på instrumenter og synge med. Dette fungerer rigtig godt, og jeg havde egentlig mest lyst til, at forestillingen blev i disse musiske universer, som en slags teaterkoncert, hvor de unges historier hellere skulle fortælles gennem musikken.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du vil opsluges af nogle helt fantastiske musikalske øjeblikke!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år, koster en billet 55 kr. Er du studerende over 25 år, koster en billet 75 kr.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s