Anmeldelse: Forskershow – Alt hvad du bør opleve om mad

Spillested: Bora Bora
Spilleperiode: 15. – 16. september 2017, Århus + Nørrebro Teater den 25. september
Anmeldt af: Kathrine Lemmeke Madsen 

★★★★

Hvad er det?
På Bora Bora i Aarhus kan du netop nu opleve et show, der kombinerer de ypperste nørder med kunstens verden. Sammen har de nemlig skabt Forskershow, som informerer, involverer og sætter spørgsmålstegn ved vores levemåde i forhold til én af livets absolutte nødvendigheder: mad. Forskershow er en del af vidensfestivalen Hearts & Minds, som Folkeuniversitetet afholder for tredje gang i år. Temaet for årets festival er ”mad”, og i Forskershow kan man opleve en gruppe dygtige forskere med forskellige fagligheder, der deler ud af deres viden, forundring og refleksioner om emnet. De har hver otte minutter på scenen, og i løbet af aftenen bliver der tilsat både musik, kunst og teater fra sangeren Ane Monsrud og danser/skuespiller Susanne Bonde. Publikum kommer derfor blandt andet igennem hidtil ukendte smage, tankevækkende fakta og en madpakkedans.

Det gode og det knap så gode
Forskershow er et show, der gentænker ideen om, at formidling ikke nøvendigvis skal være kedeligt bare, fordi det er kompliceret viden. Alle forskerne har nemlig forudgående for showet arbejdet med teater og dets virkemidler for at gøre deres del underholdende og vedkommende uden at hæve sig belærende over publikum.

Det, der fungerer rigtigt godt, er det vekslende i selve showet. Aftenens konferencierer, Pernille Bandholm Jacobsen og Henrik Krogh, er showets røde tråd og laver glidende overgange mellem forskernes minioplæg. De formår at underholde publikum uden at stjæle fokus. Da hver forsker kun har 8 minutter, skal publikums interesse fanges hurtigt. I alle tilfælde lykkes det, og jeg sidder tilbage med en ny indsigt og flere ”aha”-oplevelser. De kommer nemlig omkring enormt mange forskellige vinkler på maden. En del af forskerne lægger dog særligt vægt på maden i samfundet og effekten af dette. Historiker Søren Hein Rasmussen taler blandt andet om, hvor meget identitet, man i dag lægger i maden, og hvordan det skaber problematikker i forhold til et fællesskab om mad. For hvordan skal man servere noget for alle, hvis alle betragter deres smag som speciel og personlig?

En anden problematik smider Brian Benjamin Hansen (filosof) på bordet: nemlig hvordan samfundet konstant opfordrer til, at vi nyder alt fra en lækker dessert til en ganske almindelig kildevand. Er nydelse blevet en pligt? Et ideal? Disse spørgsmål bevæger han sig rundt i med en underfundig humor og velvalgt baggrundsmusik. Han får publikum til at le af sig selv og erkende, at nogle gange er en cola altså bare en cola. Publikum nyder dog helt tydeligt, når sangerinden Ane Monsrud bidrager med sin yndige stemme, der får publikum tilbage til hendes farmors mintgrønne køkken i det selvskrevne nummer ”Seasons”. Den musikalske del klæder showet enormt godt og giver en lethed til det hele, der sammen med Susanne Bondes madpakkedans er med til at afslutte showet med en fest!

Det er en skøn oplevelse, at man kan blive klogere på en sjov og underholdende måde! Forskershow har i dén grad succes med at skabe et læringsrum, der er vedkommende for alle.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil underholdes af sindssygt seje forskere og du er interesseret i mad (hvem er ikke det?)

Studerende og fattig? Sådan gør du
Prisen er 150 kr. for en almindelig billet, men for studerende koster det 100 kr. Prisen er inklusiv et spændende temamagasin om mad.

 

 

 

 

 

 

Reklamer

One Comment Add yours

  1. Tak for den flotte anmeldelse, det er vi rigtig glade for! Forskershow spiller også på Nørrebro Teater den 25. September. Måske vil I rette det i omtalen? Tak 😊 Mange hilsner Henriette Pagh Mathiasen, Folkeuniversitetet

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s