Anbefaling: TÆNKEPAUSER LIVE

Spillested: Nørrebro Teater
Spilleperiode:  3. september 2017 – 3. juni 2018
Anmeldt af: Mads Andersen

Skynd dig ind og se det hvis…
… du vil opleve en helt unik kombination af videnskab og teater!

Som en del af Nørrebro Teaters mange events er TÆNKEPAUSER LIVE baseret på et samarbejde mellem Nørrebro Teater og Aarhus Universitetsforlag. Her får publikum indsigt i månedens aktuelle udgivelse af bogserien ”Tænkepauser”, som udgives af Aarhus Universitetsforlag. Hver måned udkommer en ny bog på kun 60 sider, hvor topforskere skaber en folkelig formidling af deres forskning, så alle kan være med.

Til TÆNKEPAUSER LIVE er komiker og journalist Sebastian Dorset vært, og han præsenterer publikum for en såkaldt videnskabsmonolog. Denne monolog er skabt specielt til lejligheden og er baseret på bogen, der følger med i billetprisen. Man får altså bogen med hjem dagen før dens officielle udgivelse. Efter monologen ændrer scenariet sig til et levende talkshow, hvor Sebastian Dorset taler med forskeren bag bogen, og publikum får mulighed for at stille spørgsmål.

Årets første TÆNKEPAUSER LIVE handlede om smerte. Bogen er skrevet af Troels Staehelin Jensen, smerteforsker ved Aarhus Universitet. Videnskabsmonologen var skrevet af Magnus Iuel Berg, instrueret af Kamilla Bach Mortensen og spillet af Martin Geertz. 
Næste TÆNKEPAUSER LIVE finder sted d. 1. oktober, hvor emnet er humor, skrevet af Stefan Kjerkegaard, lektor i nordisk sprog og litteratur med sidegesjæft som humorforsker. Her vil holdet bag videnskabsmonologen bl.a. bestå af dramatiker Marie Østerbye og skuespiller Benjamin Boe Rasmussen.

Smut lige ind på Nørrebro Teaters hjemmeside og læs om de mange fremtidige TÆNKEPAUSER LIVE, der tager udgangspunkt i forskning om karma, sorg, fiktion og meget mere. Der er tale om en helt unik, hyggelig, underholdende og spændende oplevelse, hvor man uden tvivl forlader teatret med en større viden, end man kom med.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s