Anmeldelse: Flad Næseryg

Spillested: Huset KBH, Musikcaféen
Spilleperiode: 8. September 2017
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

Skynd dig ind og se den hvis…
… du synes, at jokes om jyske og københavnske stereotyper og deres modsætninger, er det sjoveste i verden.

Tjelle Vejrup har efterhånden været et velkendt navn på den danske comedy scene i en længere årrække, siden han debuterede i 2008. Han har desuden været at finde i flere programserier fra DR bl.a. Versus. Hans nyeste show Flad Næseryg er et blik tilbage på Tjelles hårde barndom i Hørning – nej, ikke Herning – men Hørning, hvor man blev drillet, hvis man var lidt anderledes. Det var Tjelle. For det første hedder han Tjelle, han har et stort hoved, bruger cykelhjelm og har en mor, der drak og røg gennem hele sin graviditet. Og her både starter og slutter vi, ved moren, der uden undskyldninger gjorde alt, hvad lægerne fraråder under sin graviditet.

Flad Næseryg er en tankestrøm over det at være mand i et samfund: Man skal helst se godt ud for at komme frem i livet, hvilket vil sige, at man ikke skal bære cykelhjelm, fordi så tror pigerne, at man vil overfalde dem. Man skal gerne møde sit hjertes udkårne på Tinder, og så fortæller han om, hvordan man opdrager sit barn til ikke at blive en forbandet møgunge.

Det er sjovt, for det meste, for til tider bliver historierne både lange og uvedkommende. Der er lidt for meget selv-klynkeri, forudsigelige jokes og hulemands-snak til, at det går rent hjem. Det er dog tydeligt, at der er masser af potentiale i Tjelles katalog. Kan man nikke genkendende til en opvækst i en lille jysk by, hvor halvdelen af indbyggerne er semikendte reality-stjerner, så vil man nyde showet i fulde drag.

Tjelle er tilstedeværende og griber gerne chancen for at interagere med sit publikum. Alt imens gør han rede for livet som nybagt far og det ansvar, der medfølger at lade et lille barn blive født ind i en verden, hvor man taler til babyer, som man taler til hunde. I hvert fald på Østerbro, hvor Tjelle selv bor.

Reklamer

2 Comments Add yours

  1. Hi there to every body, it’s my first visit of this blog;
    this blog consists of remarkable and actually good material for readers.

    Like

  2. Very quickly this site will be famous amid all blogging and site-building
    people, due to it’s nice content

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s