ZULU Comedy Festival: Mit liv som Nikolaj Stokholm

Spillested: Huset KBH
Spilleperiode: Premiere 14. september på Bremen Teater. Turnerer derefter rundt i landet indtil 31. januar
Anmeldt af: Trine Berg Balle og Clara Lindstrøm Gleerup

Skynd dig ind og se den hvis…
… du vil opleve et selvironisk comedy show om en dreng, der altid har set verden lidt anderledes end andre mennesker.

Nikolaj Stokholm var blind til han fyldte fire år. Her fik han nemlig et par briller, og verden åbnede sig for den lille dreng. Indtil da havde han ønsket sig trompeter, som han af gode grunde aldrig havde lært at spille på. Nikolajs show står i barndommens tegn og med en ærlig og charmerende lethed, leverer han anekdoter fra opvæksten i parcelhuset i Greve. Historierne suppleres med billeder og videoklip fra arkivet. Især ét klip fra en fastelavn, hvor den stadig blinde Nikolaj (klædt ud som nar) ubevidst skræmmer sin storebror (i Dracula-kostume) fra vid og sans, lægger salen ned af grin – det er så sjovt, at det næsten får tårerne til at trille ned ad kinderne.

Det er virkelig sjovt, når Nikolaj taler om barndommens udfordringer, hans skøre forældre og følelsen af aldrig rigtigt at blive voksen. Har man været barn i 1990’erne, genkender man flere af de situationer, som Nikolaj skildrer; akavede sodavandsfester med Dr. Bombay på højtalerne, lunkne madpakker på lange kør-selv-ferier og pigers altid hemmelighedsfulde ture på toiletterne.

Der er et godt flow i Nikolajs historier, der både er originale, ærlige og for det meste virkelig sjove. Det er dog ærgerligt, når der absolut skal presses grænseoverskridende, halvracistiske jokes ind, som egentlig ikke tjener historien noget formål, men bare lige skal markere, at Nikolaj Stokholm tør at tage den til kanten. Det er unødvendigt og passer ikke rigtigt ind i det ellers så gennemførte show. Det er dog helt sikkert, at man vil gå fra salen med et smil på læberne, for det er virkelig sjovt!

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s