Anmeldelse: Julie og Jesper

Spillested: Teater Republique
Spilleperiode: 8.-14. september 2017
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★★

Hvad er det?
Julie og Jesper er groft sagt en omgang Tinder på teater, tilsat lune og humor. To skuespillere guider os gennem en forestilling om datinglivet anno 2017, hvor der skal være plads til både dig og mig og dit og mit. Hvordan kan vi finde plads til det hele og samtidig være lykkelige? Og hvorfor skal man gennem så mange mærkelige dates undervejs? Scenen er sat i Teater Republiques foyer, der skaber en intim og vedkommende ramme for denne fine forestilling.

Det gode og knap så gode
Julie og Jesper er virkelig en sjov forestilling. Den rammer formentlig de fleste af os, der har prøvet kræfter med det københavnske datingliv, og den rammer os lige i lattermusklen. For hvor er det dog rigtigt, at man har været på nogle vanvittige dates, hvor man nærmest selv følte sig som medvirkende i en forestilling. Jeg formoder også, at det er derfor, at Julie og Jesper bestemt også høstede bunkevis af velfortjente latterbrøl fra salen undervejs. Det eneste hår i suppen var måske, at karaktererne ikke rummede specielt megen kompleksitet, og mange af scenarierne kom til at virke relativt ens. Men hvad betyder det, når det man gør allerede fungerer, og vi alle var forrygende godt underholdt i den time forestillingen varede.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du selv har været på en Tinder-date, eller hvis du bare trænger til at grine!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Normalprisen er 120 kr, men den kan trylles ned til 70 kr, hvis du er under 25 år. Har du et gyldigt studiekort, kan du komme købe en billet for 80 kr, uanset hvor gammel du er.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s