Anmeldelse: Alvin Ailey American Dance Theater

Spillested: Tivolis koncertsal
Spilleperiode: 6. – 10. september
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★★

Hvad er det?
Det er 16. gang, at det verdenskendte dansekompagni Alvin Ailey American Dance Theater gæster Tivoli. I løbet af de mange besøg har det populære kompagni formået at opbygge sig en solid fanbase i Danmark, som resulterer i en tætpakket Koncertsal på første spilleaften.
Alvin Ailey American Dance Theater blev stiftet i 1958 af danser og koreograf Alvin Ailey med det formål at berige den amerikanske moderne dans med nyskabende koreografier, der havde rødder i den afrikansk-amerikanske kultur. I dag turnerer kompagniet hele verden med imponerende 235 gamle og nyere værker på repertoiret. Ved dette besøg i Tivoli spiller kompagniet to forskellige programmer fordelt over forskellige dage. Hvert program består af 4 forskellige værker, men har dog Alvin Aileys berømte signaturværk Revelations, der afslutter forestillingen, tilfælles.

Det gode og det knap så gode
Grundet kompagniets popularitet og ry går vi ind til forestillingen med en forventningen om at skulle se amerikansk dans i teknisk topklasse, som virkelig vil rive os med. Der er da heller ingen tvivl om, at danserne er enormt flotte at kigge på og uden tvivl kan deres kram, når de vil. Vi må dog indrømme, at vi allerede ved første pause er slemt skuffet.

Programmet starter ud med The Winter In Lisbon (1992), som tilsyneladende er fyldt med spraglede 90’er outfits og pep. Værket er skabt af Broadway-koreografen Billy Wilson, hvilket skinner tydeligt igennem, da dette sagtens kunne være taget ud af en prangende musical. Koreografien er storslåede og for så vidt også enormt flot, men der slutter det også. Normalt ville festlige og glade ensamble-værker som dette give os lyst til at rejse os og danse med, men ikke her. Mange af dansernes påklistrede smil og danseglæde virker nemlig ikke oprigtig, og derfor når det aldrig ud over scenekanten og bliver så smittende, som man kunne have håbet på. I stedet bliver det en lidt tam opførsel i manglende nærvær, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt danserne egentlig overhovedet gider at være der. Dertil oplever vi flere gange, at danserne ikke er helt synkrone, hvor de burde være det. Det er enormt skæmmende for det samlede udtryk. Et par af danserne ligger oven i købet foran på beatet størstedelen af tiden, og det troede vi helt ærligt ikke, man ville opleve hos et kompagni af denne kaliber. Det resulterer i en uskarp start på forestillingen, og vi er ikke imponeret, da vi går til pause første gang.

Det bliver heldigvis bedre med r-Evolution, Dream af Hope Boykin fra 2016. Vi oplever dog stadig en vis uskarphed i synkroniteten, men danserne virker til gengæld en smule mere engageret i denne koreografi. Det er et meget historiefortællende værk, som er inspireret af Martin Luther Kings taler, og formidlingsglæden virker her langt større og mere oprigtig. Dette værk efterfølges af, hvad der i vores optik er aftenens højdepunkt: Ella (2008). En lille humoristisk duet på 5. min. til Ella Fitzgeralds Airmail Special. Her går scat-sang og eksplosive spring op i en højere energisk enhed, hvor de to dansere virkelig får lov til at bevise deres evner og imponerende kropskontrol.

Det afsluttende værk Revelations (1960) fortsætter heldigvis for så vidt i Ellas fodspor. Her danses der til religiøse hymner og gospel, og Alvin Aileys vision om en bevarelse af den afrikansk-amerikanske kultur skinner tydeligt igennem. Danserne synes at have stor respekt for dette ikoniske værk, hvilket bevirker, at vi for første gang nærmer os noget, der kunne minde om rørende øjeblikke.

Overordnet set er det altså ikke en dårlig aften i selskab med Alvin Ailey, men det bliver desværre aldrig særlig rørende eller mindeværdigt som helhed. Det er meget amerikansk og fremstår i sidste ende blot som en række show-off koreografier, hvor danserne kan få lov at spille lidt med musklerne og fremvise deres, bevares, imponerende smidighed. Det synes vi bare ikke helt er nok.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er vild med blærerøvsdans udført af en flok utrolig smukke performere.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Det er en rimelig pebret fornøjelse med de dyreste billetter et godt stykke over de 500 kroner. Hvis du er under 25 år, er der dog rabatter at hente, og hvis du er villig til et kompromis med udsynet, kan den presses ned på mellem 300-400 kroner.

Reklamer

One Comment Add yours

  1. smartphone siger:

    I have read so many content on the topic of the blogger lovers except this
    paragraph is actually a pleasant paragraph, keep it up.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s