ZULU Comedy Festival: Dagligt Arbejde

Spillested: Huset KBH, Analogbar
Spilleperiode: 1-5. september (Jakob Svendsen er dog aktuel med andre shows under festivalen)
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er nysgerrig på den process, det er at skabe et one-man show og gerne vil se, hvad Jakob Svendsen brygger på!

Jakob Svendsens show Dagligt Arbejde er et såkaldt ‘work-in-progress’-show. Vi får indledningsvis at vide, at det på et tidspunkt skal lede til et one-man show med titlen Selvtillid. Det er derfor også et show, hvor Svendsen tester sit materiale af. Det er der som sådan ikke noget galt med, men man skal som publikum være forberedt på, at det stadig er et noget formløst show. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at Svendsen er en virkelig dygtig komiker, som har nogle forrygende shows i bagagen, kunne jeg dog godt have tænkt mig, at denne optræden havde haft en anelse mere retning, end hvad tilfældet var, da jeg så det.

Jakob Svendsen er efterhånden en etableret komiker, som altid leverer sit materiale med en smittende energi og gå-på-mod. I dette tilfælde kommer han dog en anelse sløvt og usikkert fra start. Det virker dog også til, at Svendsen er meget selvbevidst omkring det. Han kommenterer oven i købet på det, hvilket resulterer i et befriende og sjovt øjeblik, hvor han virkelig får lov at vise sig som en nærværende komiker, der er dygtig til at improvisere og interagere med sit publikum. Det er generelt i disse øjeblikke, at Svendsen shiner mest, da der virker til at være en enorm usikkerhed i en stor del af det på forhånd planlagte materiale.

Der er dog også mere sikre bits, som afgjort beviser, at der med lidt arbejde nok skal komme et forrygende show ud i sidste ende. Svendsen har f.eks. en utrolig velfungerende bit om hans terapeut, som leveres med langt større sikkerhed. Det samme gør sig gældende for et bit om postkasser og Herlev Ugeblad. Her er Svendsen mere fri og hans levering og flow er skarpere. Det virker ganske enkelt mere gennemarbejdet.

Selvom titlen er Selvtillid, har jeg dog en anelse svært ved at spore det tema i det materiale, vi fik præsenteret ved dette show. Det mere eller mindre gennemgående tema for selve materialet synes nærmere at være komikerens problemer med at styre sin hidsighed, hvilket måske ikke er det mest originale tema blandt danske komikere. På sin vis blev selvtilliden eller manglen på samme dog ufrivilligt et gennemgående tema for showet. Jeg manglede nemlig, at Svendsen troede noget mere på sig selv og sit materiale. Selvom det er et work-in-progress show, så synes jeg godt, at man kan forvente, at komikeren i det mindste selv tror på i hvert fald størstedelen af det, han har taget med. Det kan Svendsen roligt gøre – det er nemlig rigtig godt på vej til at blive et godt show, der er bare et par arbejdstimer endnu.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s