Anbefaling: HAUT Young Choreographers

Spillested: HAUT (Sort/Hvid)
Spilleperiode: 30. august – 2. september 2017 
Anmeldt af: Karoline Ry

I de sidste par dage har der været Young Choreographers-festival på teatret Sort/Hvid. Festivalen blev kurateret og produceret af scenekunstplatformen HAUT og viste en masse forskellige kortere værker af unge koreografer fra både ind- og udland.

Jeg var inde at se to visninger, Like og Beyond Collapse.

I Like udforsker de to danske dansere Rasmus Blad Bjørkvad og Jeppe Kaas Vad, hvilken indflydelse digital kommunikation kan have på bevægelsesmønstre. De bruger sorte sækkestole som eneste rekvisit og udfolder derfra længere koreografiske serier. Det indebærer bl.a. sekvenser med næsten kampsportsagtige bevægelser, hvor ”thumbs up”- og ”peace”-håndtegn inddrages i en vekselvirkning mellem slow motion og superhurtige skift.
Danserne har et virkelig godt nærvær på scenen og især Jeppe Kaas Vad formår at beherske sin krop på en imponerende måde.

Beyond Collapse er en undersøgelse af utopier, som er lavet af de tre græske dansere Katerina Foti, Christiana Kosiari og Bilio Marneli. De har alle tre tætsiddende, halvgennemsigtigt tøj på i nude-farver og begynder performancen med at kravle over gulvet med kattelignende bevægelser for at samle æbler op med munden. Efter at have placeret størstedelen af æblerne på en række på forscenen, begynder en legende dans, hvor de tre kvinder kaster æbler til hinanden og cirkulerer på gulvet.
De er alle tre i stand til at bevæge sig med en stærk ynde, som på visse tidspunkter kan virke næsten hypnotiserende. Dog mangler de en lidt klarere rød tråd ift. utopitemaet, hvilket desværre indimellem gør visningen en smule kedelig.

Festivalen er super velproduceret med et gennemført visuelt udtryk, som går igen overalt på deres grafiske materiale. Hvis du interesserer dig for dans og har lyst til at få et indblik i, hvordan unge koreografer arbejder, er HAUT og festivalen Young Choreographers helt klart værd at se nærmere på.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s