ZULU Comedy Festival: Ingen Panik

Spillested: Bremen Teater + turné i hele landet
Spilleperiode: 
26. august – 23. november 2017
Anmeldt af: 
Karoline Ry

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er til falde-på-halen-komik, sange om nosser og de tre ”Klassefesten”-film.

På scenen står Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby. Tre danske skuespillere, som i dén grad har bidraget til dansk film, tv og teater. Hver især har de alle imponerende skuespilpræstationer i bagkataloget (bl.a. ”Idioterne”, ”Italiensk for begyndere”, ”Forbrydelsen”).

Til gengæld har de også lavet de tre ”Klassefesten”-film sammen, og her er der måske tale om knap så stor filmkunst. Om ikke andet, så er live-showet Ingen Panik i høj grad en fortsættelse af den humor, som ”Klassefesten”-filmene spiller på. Ingen Panik handler om, hvordan det er at være en mand omkring de 50 år. Om hængenosser, slap hud, højdeskræk, klaustrofobi, IKEAs gennemgående indflydelse på ens liv, og hvordan det mon bliver at dø.

Undervejs er der masser af platte jokes om alt fra hypnose til viagra. Det virker ret uklart, hvad det egentlig er, de tre herrer vil med det her show, men størstedelen af publikum virker til at more sig gevaldigt. Som Berthelsen, Kopernikus og Lyby selv siger, så er de nu en del af TV2 Charlie-segmentet, og showet appellerer da især også til netop det segment. Et segment, som jeg tydeligvis ikke selv befinder mig i.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s