Anmeldelse: LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ

Spillested: Aarhus Teater
Spilleperiode:
25. aug. – 30. sep. 2017
Anmeldt af: 
Rasmus Borst

★★★★★

Hvad er det?   
I samarbejde med Aarhus Teater har Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund stået for at bringe vor fælles musikalske kulturarv ind i det elektroniske univers og direkte op på scenen. I LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ bliver salmer, folkeviser og andre klassiske danske sange kørt direkte gennem den elektroniske popmaskine og samtidig visualiseret af skuespillerne og scenografien.

Det gode og det knap så gode
Hvis man på forhånd frygtede præmissen om at smække hårde beats og autotune på den danske sangskat, kan man roligt ånde lettet op fra første elektroniske beat. Musikken fungerer upåklageligt, spillet live på henholdsvis dame og kongesiden, og det er alt fra klassisk pop til hardcore-electronica. Man kan altid mærke, at sangen er genopdaget med nysgerrighed og kæmpe kærlighed til den originale. Både fra komponistens side (er man til Nephew, går man slet ikke forgæves!), men så sandelig også fra skuespillernes side! Godt nok er deres stemmer smovset ind i autotune, men det bliver aldrig brugt til at gemme manglerne i deres stemme. Tværtimod understreges det særegne ved hver enkelte skuespillers stemme, og samtidig kobler det dem sammen til en enhed. Dette bliver skønt illustreret under en duet mellem Lisbeth Balslev og Arian Kashef, hvor opera og autotune går hånd i hånd. Det lyder vanvittigt, men det virker! Stilen er abstrakt, hele tiden i grænselandet til det direkte absurde, og scenografien underbygger hver eneste sang med ganske enkle, men utroligt givende, detaljer i farve og udtryk. Klassiske danske billeder som hyben, Dybbøl-soldater, musvitter og regnvejr bliver fremvist, men det ser aldrig helt rigtigt ud. Intet er logisk, men følelserne er altid klare. Det er ikke nødvendigvis alle sangene, der går fuldstændig ind i hjertet, men selv de steder, hvor arrangementet ikke er helt vellykket, emmer det stadig af en kreativitet, som man ikke kan andet end at sætte pris på.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er til teaterkoncerter, popmusik og absurd kreativitet.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du rammer en af de rigtige dage, kan du være heldig at få en billet til 60 kr., ellers koster en billet mellem 105 og 305 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s