Anmeldelse: Moeder

Spillested: Vordingborg Teater under Waves Festival
Spilleperiode: 20-21 august 2017
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
Moeder (Mother) er anden forestilling i familie-trilogien af det belgiske dansekompagni Peeping Tom. Første forestilling Vader (Father) premierede i 2014, tredje og sidste forestilling ‘Kind’ (Child) er klar i 2019. Instruktøren bag denne forestilling er argentinske Gabriella Carrizo, som desuden i selskab med Franck Chartier stiftede Peeping Tom.

I danseforestillingen Moeder inviteres vi ved første øjekast ind i et privat museum, hvor far og søn tilsyneladende arbejder sammen med rengøringskonen Charlotte. Ind imellem kommer der gæster, der dog hurtigt sendes hjem, da museet knapt når at åbne, før det lukker igen. Museet er dog ikke blot et museum, men omdannes pludselig også til både et hospital, lydstudie og en række af udefinerbare steder, som vi hives ud og ind af. Selvom det virker bekendt, er det en foranderlig verden, hvor alting er lidt skævt og ikke helt, som det plejer. Heller ikke tiden eller kroppenes bevægelsesmønstre synes at underkaste sig de fysiske love. I Moeder er alle normer nemlig ophævet for både tid, bevægelse og rum. Derfor er der heller ikke en egentlig stærk kronologisk fortælling at spore, men nærmere en større tematisk og poetisk fortælling om moderen.

Det gode og det knap så gode
Selvom Moeder på papiret er en danseforestilling, er den i realiteten meget mere end det. Der gøres nemlig brug af teater, musik og opera, hvilket i dette tilfælde viser sig at være en utrolig vellykket kombination, der bidrager til at give forestilling et helt filmisk udtryk. Man er dog ikke i tvivl om, at dansen trods alt udgør forestillingens tyngdepunkt, da de kropslige præstationer vi er vidner til ikke er til at tage fejl af: Det er absolut topklasse!

Danserne fra Peeping Tom danser på en måde, hvor det ligner, at tyngdekraften trækker uregelmæssigt i dem, og de gør alt, hvad de kan for at stride imod den. Kroppens bevægelsesmønstre er i deres selskab helt uigenkendelige og forkvaklede, hvilket synes at forgrene sig ud i hele forestillingens øvrige udtryk. Universet er dystopisk og utilregneligt, mareridtet lurer konstant lige om hjørnet, og vi hives ind og ud af groteske tableauer, som gør det umuligt at finde fodfæste og tryghed i nogen form for normalitet. På trods af den ret uhyggelige atmosfære, der momentvis dominerer forestillingen, gøres der også brug af en god portion humor, som leder tankerne hen på den form for dead-pan quirk, man finder i Wes Andersons film (The Grand Budapest Hotel m.fl.).
Dertil er der også en virkelig spændende scenografi. Den ser umiddelbart ikke ud af meget, men væggene og malerierne, der hænger derpå, er fyldt med hemmeligheder og overraskelser, som fornemt bidrager til det groteske, syrede og helt igennem poetiske univers, vi befinder os i. Forestillingen rummer så overvældende en mængde af fine detaljer, at man på intet tidspunkt keder sig. Det er f.eks. fascinerende i sig selv at holde øje med foley-artisten, som laver lydeffekter til dansernes bevægelser fra en lydtæt boks bagerst på scenen, så vi som publikum tror, at hele scenen er fyldt med vand.

Selvom der ikke er en egentlig stærk kronologisk fortælling i Moeder, synes det hele alligevel at gå op i en højere helhed, fordi selve forestillingens tema bruges på så raffineret og intelligent vis. Moderfiguren er forestillingen igennem allestedsnærværende og alligevel komplet fraværende. Ligesom resten af forestillingens skæve og utilregnelige univers er  moderrollen fuldstændig udefinerbar. Bedst som man tror, at man har gennemskuet hende, smuldrer forståelsen af hende alligevel mellem fingrene på en.

Jeg må indrømme, at jeg er dybt imponeret over denne forestillings konstante forsøg på at trodse al logik. Det er udfordrende og spændende at være publikum til, og det er sådan en forestilling, man får lyst til at se igen. At se Moeder er på mange måder ligesom at være fanget i et surrealistisk mareridt, men et fuldstændig fantastisk mareridt, som river dig rundt i følelsesmanegen og kan mærkes helt ud i fingerspidserne.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du gerne vil se en danseforestilling i verdensklasse, som virkelig kan mærkes efterfølgende.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Forestillingen spillede desværre kun i to dage, men kan opleves over hele verden. Den er værd at rejse efter, så hold øje med Peeping Toms turneplan.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s