Anmeldelse: The White Tribe @ Dokk1

Spillested: Dokk1 (v. Carte Blanche)
Spilleperiode: 18. – 24. august
Anmeldt af: Freja Stendahl Johansen

★★★★

Hvad er det?
I The White Tribe @ Dokk1 inviteres vi på en vandringsforestilling skabt af Viborgs professionelle egnsteater Carte Blanche. Fordelt i små grupper bliver man taget med på en opdagelsesrejse på Dokk1, Aarhus’ store bibliotek og kulturhus samt det omkringliggende havneområde. Ordløse guides leder grupperne rundt til forskellige stop, hvor én eller flere internationale kunstnere venter. På disse stop skabes et møde, hvor kunstneren laver en performance med udgangspunkt i det sted, de står.

Man møder eksempelvis en kunstner, der står ved havnens kant og fortæller, hvad det betyder, at havet bærer minder med sig. Herefter griber han en fiskestang og fisker en lille glasflaske op, hvorefter hvert medlem af gruppen skal tænke på et minde og puste det ned i flasken. Derefter kastes den ud i vandet. På den måde lægges der op til, at publikum ikke bare deltager i performancen, men også inviteres til at bidrage med noget, der kan gøre oplevelsen personlig for den enkelte.

Fælles for møderne er, at de i høj grad samles om et tema, der drejer sig om noget så abstrakt og på samme tid konkret som os selv. Hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Der gives stof til eftertanke, og det bliver hos én efter rejsen er endt.

Alt imens forestillingen spiller, er Dokk1 stadig åben for øvrige gæster, der bruger biblioteket, som de plejer. Børn leger, voksne læser avis, drikker kaffe og låner bøger. Nogen er helt uvidende om forestillingen, andre bliver nysgerrige og kigger med over skulderen på publikum.

Det gode og det knap så gode
Det skal siges, at denne forestilling kan være rigtig svær at forklare, men bestemt fortjener at blive oplevet. Kunstnerne er enormt dygtige til at inddrage publikum i deres performance, uden at man på noget tidspunkt føler sig usikker på, hvad man skal. Vi kan kalde det frihed under ansvar. Selvom møderne ikke er bundet sammen af en bestemt historie, hænger de alligevel fint sammen som helhed. Det er især en stemning af behagelig melankoli og eftertænksomhed, som følger én gennem hele forestillingen.

Den præmis, at man som publikum skal engagere sig så meget i forestillingen, har både sine fordele og ulemper. På plussiden kommer man ud med en følelse af at have haft en ret unik og intim oplevelse, fordi man har været personligt investeret. På den anden side kan den intimitet også nemt briste. Det kan f.eks. ske ved, at en ‘almen biblioteksgænger’ kommer hen og blander sig i møderne, tager billeder, kommenterer og griner. Det bryder lynhurtigt det rum, som kunstneren har skabt sammen med publikum, og man bankes direkte tilbage til virkeligheden. Det kunne man måske have undgået, hvis forestillingen havde fundet sted efter lukketid.

Alt i alt er det en ret fin forestilling, som opleves bedst med sanserne og følelserne uden på tøjet.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil opleve en velsmurt vandringsforestilling, hvor du selv er en medskabende kraft.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Carte Blanche kræver ikke noget bestemt beløb for deres billetter, men beder folk betale det, de synes oplevelsen var værd efter forestillingen. Hvis man er glad for forestillingen, kan det selvfølgelig blive en dyr fornøjelse.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s