Anmeldelse: John’s Dream

Spillested: Bundes Jugend Ballet som gæstespil i Pantomimeteatret i Tivoli
Spilleperiode: 13.-15. august 2017
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård og Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★★

Hvad er det?
John’s Dream er skabt af den legendariske koreograf, John Neumeier, til Bundes Jugend Ballet, Hamborgballettens ungdomskompagni. Forestillingens navn afslører jo ikke alverden, men forestillingen er skabt af et potpourri af mindre bidder af både moderne og klassisk ballet, der tilsammen viser glimt af, hvad kompagniet formår – og det er ikke så lidt! På scenen er otte dansere – fire mænd og fire kvinder – omgivet af en ganske enkel, hvis overhovedet nogen, scenografi. Dermed er der heller ikke meget til at forstyrre publikums øje, men heller ikke meget for danserne at gemme sig bag, hvis nu teknikken eller dagsformen skulle svigte. Men samtidig skaber en enkel scenografi, som denne mulighed for, at danserne virkelig kan udfolde sig på Pantomimeteatrets relativt lille scene. Men det virkede som om, man havde gjort en dyd ud af nødvendigheden, ved at have holdt sig til mindre bidder i en enkel scenografi; derved kompliceres forestillingen aldrig mere, end hvad der kunne forløses på en halv time.

Det gode og det knap så gode:
Før alt andet må nævnes dansernes niveau. For når folk er så hamrende dygtige, så skal det roses. Og det var danserne virkelig (og hold in mente, at dette blot var et ungdomskompagni). Både individuelt og som samarbejdende kompagni var der ingen nævneværdige fejl, men blot talentet for at skabe kropslige billeder og fortællinger. Alt det lyder meget abstrakt, men eksempelvis var scenen fra Romeo og Julie, en uendeligt smuk par de deux, der vitterligt fik ballet til at se så legende let ud, som det kun kan, når det er virkelig godt. Et andet skønt eksempel var, da alle fire mandlige dansere indtog scenen med en beatbokser og sammen beviste, hvordan ballet bestemt også har en sensuel og hardcore plads i 2017. Eneste anke i forhold til denne forestilling må være, at der i indledningen var passager, der blev lidt langtrukne, men bestemt ikke nogen større hår i suppen. Den eneste følelse man efterfølgende sad tilbage med var, at forestillingen såmænd gerne måtte have været dobbelt så lang, for sjældent bevidner man så fornem kunst, som på denne aften i Tivoli.

Skynd dig ind og se den hvis…
…du på nogen måder godt kan lide ballet/dans/virkelig pæne mennesker.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Du køber en billet til Tivoli for 120 kroner.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s