Anmeldelse: Accordion Stories

Spillested: Pantomimeteatret i Tivoli
Spilleperiode: 11. august – 8. september 2017
Anmeldt af: Anja Langhede

★★★★★

Hvad er det?
Accordion Stories er en ballet skabt af koreografen Tim Rushton til musik af Accordion Tribe. Den handler om noget så simpelt som kærlighed. Unge mennesker der mødes, nogle forelsker sig – andre gør ikke. På cirka 30 minutter udfoldes flere små historier og romancer af de 10 dygtige dansere fra Tivoli Ballet Teater (og lige nu i samarbejde med besøgende fra Hamborgs BundesJugendBallett). I hovedrollen som ung kærlighedssøgende gut finder man Robert Thomsen, der både åbner og lukker balleten ved at trække i et reb, så Pantomimens famøse påfuglehale foldes sammen, og kulisserne falder på plads. Herfra bliver der ellers danset på livet løs, indtil påfuglen igen spreder sine vinger ud og gemmer scenens magi væk fra de besøgendes nysgerrige øjne.

Det gode og det knap så gode
Det, der gør denne ballet særligt interessant er, at den blander det klassiske med det moderne. Koreografen er ikke bange for at lege med en mere klodset form og skifter altså både mellem elegante løft og mere fjollede passager. For eksempel, når en danser med blomster-allergi får et nyseanfald, og den overdrevne gestik forvandles til en yndefuld ballet. Disse skøre twists understøtter stykkets humoristiske og underholdende intention på fineste vis.

I andre tilfælde kan det overdrevne og klovnede spil være en anstrengende affære, men her bliver det leveret på en helt og aldeles overbevisende måde. Særligt Thomsen har en fantastisk mimik og store armbevægelser. Han fungerer som ballettens helt egen pendant til Chaplin eller Tivoli-klassikeren Pjerrot. Det er et under, at hans karakter ikke har mere succes hos ballerinaerne med sine komiske og charmerende tilnærmelser og et så snurrende underliv. Publikum – jeg selv inklusiv – er i hvert fald fuldstændig forelsket i karakteren og Thomsens performance.

På Pantomimeteatret kan man opleve en ballet, der er mere folkelig, end det man kender fra Det Kongelige Teater; her er ikke brugt helt så meget energi på at gøre alle trin og hver en bevægelse top-synkrone. Netop dét, har faktisk sin helt egen charme og et langt mere uformelt og levende udtryk.

Det eneste negative, der kan siges om denne forestilling, er at lyden til tider bliver så høj, at det gør decideret ondt i ørene. Men det er der heldigvis råd for, hvis man blot undgår at sidde helt nede foran scenen og i stedet sætter sig på græsset eller er hurtig til at kapre en af de omkringliggende strandstole. Det er ganske enkelt et smukt og underholdende stykke ballet med en rigtig fin lille fortælling – klart et besøg i Tivoli værd!

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil nyde en dejlig aften i Tivoli og gå derfra varm om hjertet og med et smil på læben.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Du køber en entrébillet til Tivoli for blot 120 kroner, og så følger denne lille ballet-herlighed med i prisen.

 

Foto:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s