Anmeldelse: Don Ranudo

on

Spillested: Grønnegårdsteatret i Designmuseum Danmarks gårdhave
Spilleperiode: 30. juni – 26. august 2017
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★

Hvad er det?
Under åben himmel i Designmuseets smukke gårdhave kan man for tiden møde Don Ranudo (Henrik Koefoed) og hans Donna Olympia (Lone Hertz). Fornemme adelsfolk, der desværre er i den ærgerlige situation, at de har mistet formuen og nu ikke har meget andet tilbage end deres meget fine fornemhed. Hvilket de til gengæld ikke skorter på. Hovmod står dog som bekendt for fald, og nationalklenodiet af en samfundsrevser, Ludvig Holberg, lader langsomt men sikkert Don og Donna vikle sig ind deres eget vanvittige spind af løgne, mens resten af byen hovedrystende ser til. For vanviddet eskalerer stille og roligt, og tjenestefolkene tvinges til at redde deres herskab fra sig selv, før de dør af sult.

Det gode og det knapt så gode
Som første punkt på denne liste må nævnes den ukuelige standhaftighed, der gjorde, at forestillingen blev gennemført til trods for, at junivejret denne aften viste sig fra en af sine mere fugtige sider og fik sendt flertallet af os på bænkene ind under regnslag og poncho. Den luksus havde man ikke til rådighed på scenen, men til gengæld kunne kostumegarderoben sandsynligvis beskytte ligeså vel mod regnen, for der var virkelig ikke sparet på noget. Vi var i dén grad kommet en tur til Andalusiens sol og varme, dér midt i den danske midsommerregn. Og på den måde var det helt forrygende. Var kostumerne ikke nok til at sende tankerne sydpå, fik man heldigvis fornem hjælp af Jacob Gurevitsch, der med sit fabelagtige spanske guitarspil akkompagnerede fortællingen. Men det var nok også her, forestillingen var stærkest. Selvom Don Ranudo er en komedie, var der påfaldende lidt latter. Ikke fordi replikkerne ikke var sjove, for det var de! De var ovenikøbet ofte kontekstualiseret, så også vi, der ikke voksede op på Holbergs tid, kunne finde referencer. Man sad dog lidt tilbage med en følelse af, at usikkerheden rådede på scenen, og replikkerne derfor lidt for ofte faldt ganske unaturligt. Det betød dels, at tempoet forblev meget uændret, ligesom at undertegnede nok sympatigrinede mere, end hvad godt var. Forhåbentlig skyldtes det blot premierenerver, for Don Ranudo har virkelig potentiale til at være både sjov og ganske vedkommende, men det kræver naturligvis, at man oplever en forestilling, der er så skarp, som Holberg skrev den.

Skynd dig ind og se den hvis…
…du har teaterabstinenser i sommerferien.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Der er ikke nogen specifik studierabat at hente her, men er man under 25, er den billigste model 215 kroner, hvilket jo også er en slags penge.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s