CPH STAGE: Kort over glemte forbindelser

on

Spillested: Teater Får 302
Spilleperiode: 20. maj – 10. juni 2017
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil have dig et godt grin uden altid at forstå, hvad der er sjovt.

Det er lidt svært at forklare hvad Kort over Glemte Forbindelser er for noget, men det er i hvert fald en underholdende forestilling. “… meningen er noget som du opfinder, imens du ser det. Den er der ikke på forhånd. Den skal opfindes, og den er din.” Sådan står der i programmet, og det er meget rigtigt. Det er først og fremmest underholdende pga. de dygtige skuespillere. De har en distance til forestillingen, som værende et fiktivt og meningsfuldt univers, og det giver et elegant, komisk udtryk, som får publikum til at bryde ud i grin. Eksempelvis gentages en scene ud i det uendelige, hvor en prins kommer ridende ind på sin ikke-eksisterende hest og får øje på en jomfru i nød, som han ‘ridder’ hen for at redde. De utallige gentagelser gør skuespillerne mere og mere irriterede, hvilket kun gør det sjovere og sjovere. Det overdrevne udtryk fra skuespillerne understøttes desuden af dramatisk lyssætning og lydeffekter.

Derudover indeholder forestillingen en masse intertekstuelle referencer til bl.a. klassiske eventyr og film. Fx fremføres mordscenen i brusebadet fra ‘Psycho’ vha. silhuetter på et af gardin, og den onde nye chef bærer en hårbøjle med ulveører og knurrer af folk, som var han ulven fra ‘Den lille rødhætte’. Det er virkelig sjovt at sidde og fange referencerne, som alle udføres på en komisk måde.

Selvom der er få sekvenser, som bliver trukket lidt for meget i langdrag, så er jeg underholdt af det fænomenale skuespil hele vejen igennem!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s