CPH STAGE: Blottet

on

Spillested: Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 7. – 10. Juni 2017
Anmeldt af: Anja Langhede

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil opnå en bedre forståelse for, hvad en voldtægt gør ved ofrets krop og sjæl.

Blottet er en abstrakt teaterforestilling af Iben H. Philipsen. Med lyrik og sanselige bevægelser formidler tre kvindelige skuespillere historien om en voldtægt. Publikum bliver trukket ind i tankerne hos et offer for et seksuelt overgreb. Historien fortælles i brudstykker fra starten ved selve voldtægten og til mange år senere, hvor oplevelsen fortsat præger tilværelsen hos ofret. Der laves nedslag på forskellige situationer, hvor sorgen, vreden eller forvirringen efter traumet aktiveres, og på de omfattende psykiske mén ofret må leve med mere eller mindre resten af livet.
Scenografien er simpel men effektiv. Scenen er sort og små skiftende lys-spots i forskellige farver virker stemningssættende. Skuespillerne er iført sorte bluser med blottet ryg, og når de fx trækker rygmuskulaturen krampagtigt sammen under hver sit spot, kan man decideret mærke ubehaget det symboliserer.
Jeg synes, at stykket er godt, selvom det absolut ikke er et rart emne. Måske er det netop det, der gør, at stykket kan noget helt særligt. Det er hverken behageligt eller sjovt, men til gengæld er det så ægte og rent i sit budskab. Uden at vide hvad jeg taler om, tror jeg, at fortællingen og de tanker der formidles er meget sigende for det et voldtægtsoffer gennemgår. Derfor er det også nødvendigt for resten af os at se stykket og prøve at forstå – så skynd jer ind og se det, inden det er for sent!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s