CPH STAGE: Traum

Spillested: Warehouse9
Spilleperiode: 3. Juni 2017
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil se din helt personlige fremtidsdrøm realiseret gennem improviserede bevægelser.

Da vi ankommer til Warehouse9 i Kødbyen, får alle publikummer udleveret en lille lap papir, hvorpå vi alle skal skrive en drøm, vi har for fremtiden. Forestillingen slår sig op på at kunne forløse publikums drømme, og da vores drømme er blevet samlet ind af de fire performere, begynder de herefter, en drøm ad gangen, at fortolke vores drømme. Med akkompagnement fra en improviserende guitarist opfører de en række kropslige improvisationer af varierende længde, der tager udgangspunkt i den enkeltes drøm.
Det her er virkelig en syret omgang! Størstedelen af den time forestillingens varer, står jeg lidt i vildrede og ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det, jeg ser. Da den første drøm læses op, og den improviserede fortolkning herefter sættes i gang, er jeg faktisk optimistisk og tænker, at der er et udmærket potentiale for en flot og kropslig oplevelse. Guitaristen er dygtig, og hans lydlige improvisationer er spændende. Herfra bliver det dog mere og mere underligt og improvisationerne mindre og mindre overbevisende. Der er momentvis flotte tableauer, men de overskygges desværre af så overvældende en mængde meningsløshed, at jeg faktisk ikke helt forstår, hvad det er, jeg skal få ud af disse drømme-iscenesættelser.
Mit største issue er nok, at jeg ikke føler, at publikums grænser respekteres. Lad mig understrege at jeg er vild med, når forestillinger er publikumsinvolverende – så længe det altid sker på den enkelte publikums præmis. Da vi nærmer os slutningen af forestillingen, meddeler de fire performere, at tiden er løbet fra os, hvorfor de resterende drømme skal fortolkes på én gang. Og de skal ikke blot fortolkes af de fire – nej, vi skal allesammen ‘danse’ med. Selvom det er et spændende forsøg for de, der måtte have lyst, oplever jeg det som enormt intimiderende, at man som publikum ikke får et valg om at være med her. Selv de publikummer der stiller sig over til siden for blot at betragte forsøges inddraget uden fornemmelse for deres grænser.
Der er altså rigeligt med potentiale i Traum, men det udvikler sig desværre til et mindre heldigt resultat.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s