CPH STAGE: Surstrømning

Spillested: Folketeatret – Hippodromen
Spilleperiode: 2. juni – 7. juni 2017
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er en samfundsrevser med hang til ABBA og Ace of Base

Surstrømning er den svenske madklassiker, der efter sigende overgår enhver anden ret. Små mælkesyregærede fiskefileter der længe har hygget sig i en dåse, til de udskiller en hørm så hamper, at man kan undre sig over, hvem der dog fandt på at prøvesmage dem første gang. Surstrømning er virkelig retten, der skiller fårene fra bukkene, de stærke fra de svage – svenskerne fra danskerne. Og det er netop surstrømnings specielle odør, der er omdrejningspunktet for forestillingen af samme navn. For vandstanden stiger med lynets hast, Danmark synker og verdens (næst)lykkeligste folk må forlade den synkende skude, før de selv ryger samme vej som alle ligusterhækkene, svinestaldene og foreningslivet. Men hvor kan de engang så stolte danere søge hen? Jo, dronningen har såmænd skaffet asyl til fem gennemsnits-hygge-danskere hos broderfolket med de mærkelige madvaner og den ustoppelige politiske korrekthed. Herfra går jagten nu på de fem mest almindelige danskere, der kan få lov at krydse grænsebommene, og skabe en danskerkoloni hinsidan. Men kan danskerne integreres? Kan hyggeracismen og funktionspromillerne trives i en helt fremmed kultur, der egentlig helst så, at danskerne lod sig assimilere i det svenske samfund? Jeg vil da sige så meget, at begge parter gør deres bedste. Men svenskan har et hemmeligt våben, nemlig en lille fisk med en stor lugt…

Surstrømning er et underholdende portræt af Danmark anno 2017. Der er et vidunderligt øje for gode arketyper, og fordomme på kryds og tværs bliver spiddet med ganske megen humor. Og der findes vel næppe noget mere forløsende, end at få lov til at grine lidt af sig selv en gang imellem. Men alt er jo bedst med måde, for selvom forestillingen havde mange latterligt sjove øjeblikke, ville det have været dejligt, hvis man ikke skulle stopfodres med politiske undertekster. For jo, det er godt med samfundssatire. Bestemt. Men behøves vi at blive udsat for helt så meget svensk skæld-ud, og danske hygge-prut for at forstå budskabet? Jeg tror det ikke.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s