CPH STAGE: Lev Menneske

Spillested: Teater V
Spilleperiode: 3.-4. juni 2017
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

Skynd dig ind og se den hvis…
… vil se et stykke finurlig samtidskunst med et godt budskab på hjerte.

Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad jeg gik ind til, da jeg satte mig i teatersalen og skulle se ‘Lev Menneske’ – jeg var blevet fanget af pressebilledet (det du ser her på siden) og syntes, det så sjovt ud. Jeg gættede på, at forestillingen ville være en slags opsang til det moderne menneske. Der fik jeg ret.

‘Lev Menneske’ er en finurlig fortælling om 5 mennesker, næsten alle relativt fremmede for hinanden. De mødes til speed-dating, køretimer, dansetimer og sangskrivning. Vi ser brudstykker af deres tilværelse, og alle fremstår de en smule ulykkelige i deres livssituationer; det er dog ikke ikke underligt, for ingen af dem tør leve livet og tage imod de muligheder de bliver tilbudt.

Selv blev jeg ret hooked på Marie Mondrups karakter, Kamille, der konstant benægter sit værd og aldrig tager imod en kompliment fordi, hvorfor skulle nogen gide at være sammen med hende, hun er jo bare ligesom alle de andre? Gang på gang sørger samtlige karakterer for at jorde sig selv og deres medmennesker – intet er godt nok.

Trods lidt løse ender og til tider langtrukne fortællinger er forestillingen en fin lille opsang til det moderne menneske om at leve; lev nu bare det liv, du er givet – ellers ender du alene og ulykkelig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s