CPH Stage: Hovmod

on

Spillested: Teater Republique (Lille Scene)
Spilleperiode: 2. – 11. juni 2017
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

Skynd dig ind og se den hvis…
… du gerne vil se en interessant sci-fi fortælling med en meget imponerende lydside.

Hovmod er anden forestilling i Republiques serie om de syv dødssynder. Det er en sci-fi fortælling af Liv Helm om en nær fremtid, hvor det er blevet videnskabeligt muligt at få børn med sig selv og oven i købet også designe dem selv. Vi følger en kvinde, som, gennem en notebaseret dagbog til sit kommende barn, fortæller om, hvordan hun, ved hjælp af disse nye videnskabelige fremskridt, vælger at få et specialdesignet barn med sig selv. Sofia Saaby Mehlum er ene skuespiller på scenen, kun omgivet af enorme mængder af røg, lyden af sin mors stemme og Matilde Böchers lydunivers, der er komponeret ud fra real-optagelser af en fødsel.

Og lad mig bare starte med netop lyduniverset. Det er nemlig virkelig imponerende og intenst. Lyden kommer alle steder fra i rummet og omslutter os på en til tider næsten overvældende måde. Det er efter min mening forestillingens allerstærkeste karaktertræk, og jeg synes, at forestillingen peaker, da lyden får lov til at stå alene kun akkompagneret af et lidt rytmisk utight lys-design.

Derudover er det også ret rart med en nem sci-fi fortælling, som ikke er alt for uoverskuelig og rodet. Den giver fint mening og er ikke alt for uambitiøs. Tanken bag fortællingen er tilmed ret spændende og uhyggelig, og den sætter bestemt gang i nogle efterfølgende overvejelser.

Selvom forestillingen dog har mange stærke sider, er der også mange elementer, der fungerer mindre godt. Frem til det øjeblik, hvor vi får lov at høre selve fødslen, er det simpelthen ikke overbevisende nok. Det er svært at pinpointe nøjagtigt, hvad det er, for det er nok mere en overordnet fornemmelse af noget uforløst. Jeg kan ikke rigtig mærke det, og det er som om, at det aldrig rigtig helt formåede at krybe ind under huden og rigtig gøre indtryk. Det er en rigtig udmærket forestilling med enkelte virkelig stærke øjeblikke – men desværre ikke helt nok til, at Hovmod for alvor hænger ved.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s