Anmeldelse: Tartuffe

on

Spillested: Teater Momentum
Spilleperiode:
 1. juni – 11. Juni 2017
Anmeldt af:
 Rasmus Borst

★★★★

Hvad er det?
Årets afgangsforestilling fra Skuespillerskolen i Odense, som vanen tro spilles inde på Teater Momentum, er i år Molières komedie Tartuffe, der handler om en godsejers fascination af den gudfrygtige mand Tartuffe, og hvordan sådan en blindhed kan komme til at koste. Det er et stykke om den dysfunktionelle familie og deres frelser, og som man ved, hvis man engang er faldet over Molière, så er det hele serveret spydigt, sjovt og ufattelig velskrevet.

Det gode og det knap så gode
Stykket er bygget op nærmest som en 70’er sitcom på syre, lige fra scenografien med døre, der kan køre rundt (og flyttes efter karakterernes behov), til små melodier der indikerer, når der er sceneskift. De ti karakterer står som Tim Burton-versioner af franske aristokrater med krakelerede hvide ansigter, store skørter og steam-punk briller. Det er alt i alt en fornøjelse at kigge på! Syretrippet forsætter over i skuespillernes spil, hvor liderlighed, vrede, gråd og glæde bliver skubbet langt ud over kanten og direkte ned i vanvittigt overspil. Og det er ment på den mest positive måde! Timingen, bevægelserne og vildskaben er intet mindre end en fornøjelse at kigge på, og alle skuespillerne bærer galskaben så dejligt, at man ikke kan andet end at overgive sig til grinet. Molière har skrevet Tartuffe på vers, og her skal hatten tages af for forfatteren og oversætteren for ”hold nu kæft”, hvor er det vildt godt skrevet. Dog er det desværre også her, at problemerne opstår. I langt de fleste tilfælde behersker skuespillerne alle ordspillene og versene, men en gang imellem forsvinder ordene i en lang strøm, og i stedet for at virke som et bevidst valg, virker det bare som om, at der er nogle passager, som skal skøjtes hen over. Det er ikke bare ærgerligt for den fantastiske tekst, men det giver også nogle forståelsesproblemer i forhold til plottet, hvilket er synd, da resten af forestillingen fungerer så godt.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er til klassisk teater, der går helt amok, eller hvis du går og tror, at Molière kun er en støvet franskmand.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetten koster en flad 50’er, så der er ingen undskyldning for ikke at tage en tur på Teater Momentum.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s