CPH Stage: The Blind Poet

Spillested: Det Kongelige Teater – Gamle Scene
Spilleperiode: 31/05-2017
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

Du skal se den hvis…
… du er klar på at blive udfordret af et flabet teaterkunstværk.

Wow! Sikke en omgang.
Jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skal tænke, da jeg forlader Gamle Scene efter forestillingen er slut. Jeg er helt i tvivl om, hvorvidt jeg synes, The Blind Poet var en god forestilling eller ej – men spændende og udfordrende, det synes jeg, den var!

The Blind Poet var åbningsforestillingen for dette års festival. Det er en forestilling af den flersprogede performancegruppe ‘Needcompany’, som med udgangspunkt i performernes egne slægtstavler, undersøger, hvad identitet er i et multikulturelt Europa. Det bliver til 7 vidt forskellige portrætter med fuld fart på.

Forestillingen er et forsøg på at skabe ny europæisk scenekunst, og den kombinerer både dans, musik, historiefortælling, skuespil og performanceteater. Det er en cocktail, der for alvor sætter gang i oplevelsesapparatet, og selvom mange af de enkeltstående dele fungerer glimrende, så sker der ind imellem så meget på scenen, at det kan være svært at nå at få det hele med. Det er ikke alle elementer, der nødvendigvis giver lige god mening, og ind imellem bliver det også unødvendigt langt.

Der er dog alligevel en vild energi, en humor og en lyst til provokere, som gør The Blind Poet til et ret spændende værk, og jeg er som udgangspunkt ret vild med forestillingens form – men om det er nok til at gøre det til en all around god forestilling er mere tvivlsomt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s