Anmeldelse: Butterfly Lovers

on

Spillested: Pantomimeteatret i Tivoli
Spilleperiode: 19. maj – 24. juni
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★★

Hvad er det?
Butterfly Lovers er intet mindre end en splinterny ballet skabt til Pantomimeteatret af den engelske koreograf og danser, Paul James Rooney. Forestillingen er baseret på et 4000(!) år gammelt kinesisk eventyr om ung, umulig kærlighed – en orientalsk pendant til den, i sammenligning, nærmest nutidige Romeo og Julie. På en halv time når vi hele vejen gennem den skæbnesvangre fortælling, der ellers starter så godt med den pureste ungdomskærlighed, men hvis eneste fejl er, at den er opstået mellem to, der ikke må få hinanden. Eventyret er iscenesat i en umiskendelig østlig kontekst med masser af kirsebærblomster, silkekimonoer og ikke mindst en lydside, der fra første tone henfører sine lyttere til riget i midten.

Det gode og knap så gode
Butterfly Lovers passer simpelthen godt til Pantomimeteatret. På en halv times tid, som forestillingen varer, kommer vi fint fra start til mål uden, at det nogensinde bliver alt for farligt – det er et skønt afbræk fra en lang dags udskejelser i den gamle have. Dette understøttes så fint ved, at alle kineserierne på scenen spiller så overordentligt fint overens med det gamle pantomimeteaters eksotiske og krummelurede arkitektur. Selve forestillingen er som sagt ikke noget, man slår sig på, og det kan klart anbefales at læse lidt op på historien forinden. Men flot er det, og selvom niveauet til tider syntes af lige lovlig svingende kvalitet, fjernede det ikke fokus fra, at Tivoli har ramt helt rigtigt, når nu man skal have fortalt en hel historie på blot en halv time – der var ikke meget handling, men vi var rigtig godt underholdt.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er i Tivoli kl 20:30!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Forestillingen er pivgratis, når først man er inde Tivoli.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s