Anmeldelse: Remote Sensing

Spillested: Dansehallernes Store Scene
Spilleperiode: 15. – 18. maj 2017
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★

Hvad er det?
Remote Sensing er et abstrakt forsøgsprojekt, som er en del af minifestivalen “Selection-Redo” i Dansehallerne. Publikum ledes op på Dansehallernes store scene, hvor stole og tæpper venter. Lyset slukkes og forestillingen begynder. Der er ingen performere på scenen – i stedet sidder publikum sammen og kigger på en storskærm. Her projekteres der tekst, billeder og videoer. Teksterne er udklip fra kærlighedsbreve med forfattere som Allen Ginsburg, Jean-Paul Sartre og Voltaire og billederne er også fra allerede eksisterende værker. Af og til er der en Google-translate-stemme, der oplæser teksten, men ellers er der musestille imens publikum sidder sammen og læser. Til videoerne er der lyd til, som ikke passer til. F.eks. ser vi en vandpyt med stille vand, mens voldsom vind høres. I højre side står kunstnerne bag computer og anden elektronik og afvikler forestillingen live. I slutningen af den stillesiddende del af forestillingen begynder høj klubmusik at brage ud af højtalerne, og publikum bydes på øl og vin. Scenen forvandles til en klub, og publikum inviteres til at danse og feste de kommende timer. Man kan sige, at forestillingen fortsætter: nu med publikum som aktører.

Det gode og det knap så gode
Det her er en forestilling, som tør lege med form og eksperimentere med sanser og oplevelse. Det videnskabelige begreb Remote Sensing betyder kort sagt, at man undersøger et objekt eller fænomen fra afstand. Titlen er derfor meget passende. Det er en forestilling, hvor man i størstedelen af tiden er overladt til sine egne tanker og sansninger og på afstand observerer. Det er specielt i den lange periode i starten, hvor publikum sidder sammen i fuldstændig stilhed og læser de linjer, der projiceres op på storskærmen én ad gangen. Der bliver leget med hastigheden og gentagelser. Visse gange er der kun et enkelt ord på skærmen og andre gange er lærredet fyldt helt ud med tekst, som virker helt overvældende. Jeg er overrasket over, at de med så simple virkemidler starter et hav af tanker i mig. Stilhed og tekst i kombination med hinanden fremstår meget stærkt og det langsomme format gør, at man i meget højere grad er overladt til selv at skabe mening. Det er ret satset at lade en navlepillende forestilling som denne blive til en dansefest: Man har helt klart en følelse af, at vi, der har siddet i rummet, har været fælles om noget, men at gå fra dén lille fællesskabsfølelse til at rave-danse med vildt fremmede er et lidt stort hop.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil opleve en ny måde at anskue verden på og er klar på fest!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Studerende får billetten til 75 kr., er du under 25 år koster den kun 55 kr. Er I til gengæld 6 mennesker under 25 år, får I billetten til 40 kr. stykket!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s