Anmeldelse: Jesus Christ Superstar

on

Spillested: Aarhus Teater
Spilleperiode: 22. april – 3. juni 2017
Anmeldt af: Stinne Henriksen

★★★★

Hvad er det?
Jesus Christ Superstar er et udsnit af biblens fortælling om Jesus, der hyldes som ’superstar’ af masserne i denne rockopera af en musical. Ud fra disciplen, vennen og forræderen Judas’ perspektiv, følger vi Jesus i hans sidste (pinefulde) dage inden hans korsfæstelse og ser, hvordan den voksende kløft mellem de to venner bliver begges endeligt. Og der er godt nok ingen grænser for pinslen, chikaneringen og de mange piskeslag til manden, der kalder sig for Guds søn, og derfor lægger sig ud med romerske soldater og jødiske ypperstepræster. I denne musical, som oprindeligt er skabt af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice, står den på rå rock, fysisk hårdhed og død.

Det gode og det knap så gode
Simon Mathew og Cecilie Stenspil gør det aldeles godt i rollerne som hhv. Jesus og Marie Magdalene. Mathew har en rå og stærk rockstemme, men fremstår samtidig kærlig og sårbar og Stenspil kan ganske enkelt bare synge, så man ønsker, at hun ikke stopper. Råhed og rockstil må siges at være gennemgående temaer; scenografien består af mørke klatre-lignende vægge med små skjulte lamper, som skuespillerne kan kravle op og ned ad – vel at mærke med sikkerhedsliner på. Især i én scene bruges scenografien på en rigtig god måde, da Pontius Pilatus (Jacob Madsen Kvols) kommer gående ned fra bagvæggens top i sang og ender med at synge, imens han svæver med benene i vejret og hovedet mod gulvet. Og han synger i øvrigt også selv på dét tidspunkt usandsynligt godt! Også lyset og en kreativ brug af skygger bruges i samspil med æstetisk smukke kostumer, der er lavet af Maria H. Gyllenhof. Pilatus er fx iført en stor krave med lange spidse metalfarvede flapper, der kaster en faretruende edderkoppeskygge af sig, når han går langsomt ned af bagvæggen.

Man kan generelt tale om mod ift. valget af opsætning, scenografisk storhed og spændende kostumer. Det er et mod, der både overrasker og forbavser. Jeg havde i hvert fald ikke forudset, at der ville komme et aflangt vandbassin op fra scenegulvets dyb, at Judas-karakteren, spillet af Mikkel Kaastrup-Mathew, kunne ramme lyse toner og at Kong Herodes (Mathias Flint) ville komme svævende ned med en guldkappe så stor, at den fylder hele bagvæggen. Om det er mod eller overmod er op til den enkelte, der ser og jeg kan da godt spørge mig selv, om Store Scene på Aarhus Teater er skabt til at lave så stor en musicalopsætning? Lyden er i hvert fald ikke helt fuldstændig i top og det er bare så ærgerligt! Af og til er det derfor også svært at høre, hvad de enkelte skuespillere synger og sådan bør det ikke være. Især ikke når der er tale om en musical.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil se en stærk og rå rockmusical om Jesus’ sidste dage, der er fremført af et kompetent hold af skuespillere og dansere.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er studerende eller under 25, så kan du få en billet til 50 kr.

 

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s