Anmeldelse: Den sidste bølge

Spillested: Aarhus Teater
Spilleperiode: 28. april – 24. maj 2017
Anmeldt af: Mads Andersen

★★★★

Hvad er det?
Den sidste bølge er en absurd science fiction-historie, der handler om tre mennesker, som sidder på en lille ø af umiddelbar lykke, fred og fordragelighed. Men den lille grønne plet føles pludselig knap så tryg, da alt, hvad der er galt i verden, sniger sig ind på dem. Det eneste, der synes at hjælpe, er tanken om at rejse til planeten Mars for at starte forfra og atter leve i fred og finde noget at tro på i disse så fortvivlende tider.

Det gode og det knap så gode
Den sidste bølge formår i høj grad at beskrive de følelser, tanker og den angst, de fleste mennesker har i dag som resultat af en stresset hverdag, klima- og flygtningekrise, Putins militarisering, Trump m.m. Til trods for at mange af os reelt set har alt, så føler vi ikke, at vi har nok. Bag lykken lurer nemlig verdens ufred, og det er som om, at vi bare venter på dårlige tider og krig, hvilket skaber en form for permanent angst i os alle. Hvem drømmer efterhånden ikke om at kunne slukke for alle verdens rædsler og dens høje krav til en?

Stykket starter rigtig godt ud, men ender desværre i en lidt mere kedelig og meningsløs slutdel, hvor jeg savner en udvikling i fortællingen. Stykket er endnu et eksempel på en forestilling, der sætter vores tid under lup og oplyser folk om, hvordan tingene egentligt er og hænger sammen, hvilket stykket bliver ved med, hele vejen igennem. Man kan efterhånden godt savne et brud med dette eller et eksempel på et muligt alternativ til, hvad der skal til – eller hvad man som menneske kunne gøre – for at ændre på tingene og påvirke vores tid i positiv retning. Da vi i stykket befinder os på Mars, får hovedpersonen besøg at to grønne marsmænd, der jager hans samvittighed og giver ham lyst til at rejse tilbage til jorden. Måden disse marsmænd bliver implementeret på, deres skingre musestemmer og de ting, de sagde, fungerede knap så godt og manglede desværre mening og udvikling.

Forestillingens univers er syret og minder meget om 1950’er og 1960’ernes absurde teater, der netop satte fokus på livet som meningsløst og ofte skildrede personer, der higer efter noget at tro på og et håb i livet, hvilket må siges at være tilfældet for karaktererne i Den sidste bølge, der fremstår som et tydeligt billede på os alle. De tre skuespillere spiller helt fantastisk og er utrolig humoristiske i deres spil. Det er bestemt en forestilling, som er værd at tage ind og se.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil opleve en aktuel og spændende forestilling, der sætter nogle skønne og eftertænksomme ord på samtiden og de følelser, som de fleste af os har indeni. Forestillingen er utrolig aktuel og taler til de fleste.

Studerende og fattig? Sådan gør du
I hverdagen kan du, hvis du er under 25 år eller studerende, komme ind og se forestillingen for 50 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s