Anmeldelse: STATUS

Spillested: Husets Teater
Spilleperiode: 22. april – 20. Maj. (Spiller igen til CPH Stage)
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★

Hvad er det?
STATUS er en dramatisering af Erlend Loes roman af samme navn. Her møder vi lyrikeren Nina Faber, spillet af Tammi Øst, som efter mange år vender tilbage til litteraturscenen. Hendes nye værk bliver haglet ned af kritikerne, og vi følger Faber gennem alle de følelser og handlinger, som sådan en oplevelse kan medføre. På vejen møder vi et væld af karakterer – alt fra Fabers teenagesøn, hendes psykolog/elsker, den unge fan Josefine, kritikeren fra universitetsavisen og mange flere. Disse karakterer spilles alle af Morten Burian, der undervejs skifter kostume, parykker og stemmeføring. Man bliver budt på et syret univers, og konteksten fremstår ret højkulturel, hvilket kan være svært føle sig som en del af, bl.a. når man ikke kender til alle de forskellige referencer.

Det gode og det knap så gode
Det er meget spændende, at opleve en så anderledes scenografi; scenen er ret smal, og består af fem svævende kvadratiske platforme, der minder om noget fra et computerspil. Det er trægulv, med lidt kunstgræs visse steder, og så hælder de alle fem i forskellige retninger, hvilket gør dem svære at gå på. Under forestillingen kommer der både ting op fra jorden, og der er ting og folk, der forsvinder ned i jorden. Til at starte med er scenen tom, og rummet er svøbt i røg, hvilket etablerer en mystik, der vedbliver gennem hele stykket. Forestillingens surrealistiske univers byder på næsten magiske elementer. Et eksempel herpå er Fabers lille sorte dametaske, der synes at kunne rumme uendelige mængder af ting og sager. F.eks. hiver hun på et tidspunkt så mange A4-ark op, at det synes helt urealistisk, da tasken simpelthen virker for lille til det. Et andet magisk element er den vanddispenser, der pludselig dukker op fra en af de fem svævende platforme, og et hul som på samme måde pludseligt opstår i en af de andre platforme. Både hullet og dispenseren bliver brugt og relateret til i forskellige scener og bidrager til en leg med rummet, hvor intet er konstant. Denne leg med rum hvor handlingen det ene øjeblik udspiller sig et sted, og i det næste et helt andet, er utroligt interessant. Det skaber desværre også forvirring, da der ofte mangler et kronologisk og tidsligt aspekt, da visse rum er en form for meta-rum i Fabers tanker. For mig føles det lidt som at læse en bog, da man i forsøget på meningsdannelse må skabe universet i ens eget hoved. Desværre er den litteratur og lyrik, der henvises til, oftest ikke noget jeg kan relatere til, og derfor går rigtig meget tabt for mig. Jeg går derfra med en  følelse af, at jeg simpelthen ikke er dannet nok til den her forestilling, hvilket bl.a. hænger sammen med, at man nok bør kende til Loes roman, for bedre at kunne følge med. Dette synes jeg dog er en ærgerlig præmis, som jeg ikke køber. Selvom jeg elskede det univers, der blev skabt, så kom historien og budskabet ikke tydeligt frem for mig, trods en velspillet og underholdende forestilling.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du har læst Loes roman STATUS, og vil se den i en visuelt spændende iscenesættelse.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Unge under 25 kan få billetten til 80 kr., mens seks unge under 25, kan få den til 40 kr. stykket.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s