Anmeldelse: Grounded

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 22. april – 13. maj 2017
Anmeldt af: Mads Andersen

★★★★

Hvad er det?
Grounded er en monolog om en kvinde og hendes store dedikation til jobbet som F-16 jagerpilot. Hun er afhængig af suset og den uendelige blå himmel, og hun er i ét med sin grønne pilot-flyverdragt. På en orlov møder hun manden Eric. De to forelsker sig og hun bliver gravid. Efter et stykke tid som husmoder kan hun ikke vente længere – hun må tilbage på jobbet, mærke kicket igen og kæmpe for sit fædreland. Tiderne har ændret sig, og F-16 flyene er nu skiftet ud med droner, der skal styres fra en skærm. Her sidder hun så i en trailer i Nevada-ørkenen og bomber terrorister flere tusinde kilometer væk, der blot fremstår som prikker på en grå skærm. Omvæltningen fra jagerpilot til sofapilot er ikke nem for hende, og det fører nye udfordringer med sig. Efter krigen kunne hun normalvis vende hjem til trygge rammer, men det nye job gør det svært at holde de to verdener adskilt.

Det gode og det knap så gode
Monologen opføres af skuespiller Kaja Kamuk, der til at starte med lige skal spille sig varm på den pågældende spilleaften, men hun bliver mere og mere troværdig, jo længere vi kommer ind i stykket. Generelt er hendes skuespilarbejde rigtig godt. Hun er en god fortæller, der indtager scenen og fremstår sikker. Som publikum er det dog svært at holde koncentrationen og bevare energien, da monologen varer hele 100 minutter, hvilket er alt for lang tid. Især fordi stykket starter i højt tempo og går i et væsentligt langsommere tempo resten af tiden. Det er synd, at man derfor ikke hele vejen igennem er i stand til at nyde Kaja Munks skuespil. Heldigvis er scenografien dog også brugt på en spændende måde, der fanger øjet. Scenografien består nemlig af en form for stor hvid platform, der, som et kæmpe flyvende tæppe, svæver midt på scenen. Ud fra dette ’tæppe’ stikker der hele, halve og ødelagte hvide stole frem, som hun bruger til at klatre rundt på, når hun indtager scenografien, som hun enkelte gange også rutsjer nedad. Selvom scenografien er abstrakt, og publikum derfor skal bruge egen fantasi, så er man aldrig i tvivl om, hvilket rum man befinder sig i sammen med hovedpersonen. Man kan nemt forestille sig, at hun f.eks. ligger på en sofa, selvom hun sidder på en halv hvid stol, der stikker ud fra gulvet. Scenografien går godt i spænd med det subtile lyd- og lysbillede, og overgangene i scener og rum er ret så elegante.

Bortset fra forestillingens for lange længde og de til tider monotone øjeblikke, så er det en solid forestilling med en god historie. Det er en modig forestilling, hvor man har turde tage en chance, hvilket Teatret Svalegangen skal have ros for.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil se en fortælling, der udfordrer dine antagelser om moderne krigsførelse, og sætter fokus på det at være soldat og kvinde og mor.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år eller studerende koster billetten 95 kr.

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s