Anmeldelse: Jeg vil også kysses

Spillested: Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 19. april – 6. maj 2017
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★★★★

Hvad er det?
En brevudveksling mellem H. C. Andersen og hans nærmeste ven Edvard Collin blev for første gang sat på scenen på Hofteatret og kører nu som gæstespil på Teatret ved Sorte Hest. Med Michael Notitsen i rollen som H. C. Andersen og Christian Mosbæk som Edvard Collin fremfører de to herrer en helt subtil dramatisering af udvalgte breve fra en 15 år lang brevudveksling. De to kender hinanden helt tilbage fra barndommen, hvor Andersen blev taget ind som søn af huset, og senere er det også Collins far, som sørger for finansiering af Andersens mange rejser til bl.a. Tyskland og Italien. Deres forhold udvikler sig, især i gennem breve, helt frem til Andersens død i 1875. 11 år senere bliver de to genforenet, da Collin lægges i samme grav som Andersen.

Det gode og det knap så gode
Alt tekst i Jeg vil også kysses er fra den originale brevudveksling imellem de to mænd fra år 1828 til 1843. Der er på mange måder noget helt særligt over brugen af autentiske breve, som det eneste i en fortælling. Mange ting står fx ikke direkte, men mellem linjerne, og der går meget tid mellem hvert enkelt brev. Dette gør, at virkelig meget er overladt til publikums egen fantasi og fortolkning. Det kan være ganske forvirrende, og man kan til tider have svært ved at finde hoved og hale i historien, men samtidig gør det også fortællingen så meget mere elegant og spændende. Det er som om, at man – sammen med skuespillerne på scenen – forestiller sig, hvordan de to i virkeligheden reagerede tilbage i 1800-tallet, når de selv læste og skrev beskederne. Brevene bliver en slags hemmelighedsfuld fortæller, hvor man skal have tungen lige i munden for at forstå alle de diskrete hentydninger. Derudover er sproget selvfølgelig enormt smukt, men også finurligt og en smule kringlet. Man skal igen koncentrere sig for at fange alle signaler. Det bliver aldrig skrevet med store fede bogstaver hvilken type kærlighed, der er på spil imellem de to, men man er alligevel ikke i tvivl om, hvad H. C. Andersen mener, når han i sit brev skriver et digt, som slutter med:

“Der han kysser hende.
Hvorfor skal jeg ene gå;
Og mit savn neddysses?
Blomsterne fortrolig stå,
De i vinden kysses må,
Jeg vil også kysses!”

Jeg vil også kysses viser, hvordan man også for næsten 200 år siden havde en kønsrollekamp, i og med at H. C. Andersen må undertrykke den side af ham selv, som han selv omtaler som sin ‘halve kvindelighed’.
Skuespillerne er ekstremt dygtige og har virkelig gjort et stort stykke arbejde med at sortere i alle disse mange breve. Indimellem bliver deres dramatiseringer en smule for overdrevne, og dele af forestillingen kommer til at gå lidt langsomt. Jeg forlader dog  teatret med en kæmpe respekt for det store stykke arbejde, der er blevet gjort og det dygtige skuespil. Jeg føler mig inspireret og ramt af historiens vingesus.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil finde ud af, at selv de største berømtheder i historien bare er mennesker med usikkerheder og hemmeligheder, som sjældent kommer frem i lyset, og at historien om H. C. Andersen måske ikke ligner Den Grimme Ælling nær så meget som den ligner Den Lille Havfrue: Altid forelsket i det umulige.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25, får du billetten til 70 kr.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s