Anmeldelse: Det der er tilbage

Spillested: Sankt Elisabeth Hospital
Spilleperiode: 20. april – 11. maj 2017
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★

Hvad er det?
Det der er tilbage er skabt af Teater Glimt, der for tiden slår deres folder i et gammelt kirkerum højt over det gamle Skt. Elisabeth Hospital. Her, under enorme gotiske buer, anmodes man venligt om at afklæde sig overtøj, sko og telefoner og finde et behageligt sted at sidde i flagermuslygters blide skær, mens kirkerummets ro falder på en. Som forestillingens første element får alle i publikum udleveret et sirligt håndskrevet brev, hvori forestillingens videre forløb beskrives. Herfra drages vi ind i et blidt univers af danseren Annika, der med sin fantastisk smidige krop lokker os med på en tur tilbage i vores hukommelses afkroge for at genfinde minder om de, der ikke længere er her. Og netop minder om vores mistede er omdrejningspunktet for forestillingen, der har det klart definerede mål at skabe rum for at tænke tilbage på det, der kan være hårdt. Med denne tanke in mente er det ganske interessant, hvordan vi hver især får tildelt en lygte, som så at sige skal lyse os på rette vej gennem minderne. I dette tilfælde en mørk tunnel fyldt af billeder af de, der ikke længere er. Men kommer man igennem tunnelen er præmien, i hvert fald i stykket, stor. Så venter der både nostalgi, vemod og kærlighed i overmål.

Det gode og det knap så gode
Alene oplevelsen af at blive lukket ind i det ellers meget hemmelige kirkerum, højt over Psykiatrisk Hospital, er en stor og smuk oplevelse. Denne bliver endnu større af det bløde, varme lys og den lyd, der omfavner én, så snart man træder ind, og man kommer med det samme langt ned i gear. Man bliver simpelthen rigtig klar til forestillingen. Jeg begyndte med det samme at gennemgå tankerne for minder, jeg havde lyst til at dele i den efterfølgende talk. Desværre blev dette aldrig muligt til trods for, at det eksplicit var beskrevet som en aktiv del af stykket, der på den måde syntes lidt uafsluttet. Samme ufuldendte indtryk fik jeg også af selve forestillingens forskellige elementer med sang og dans, der hver især var smukt, men savnede tydelig sammenhæng. For selvom det var betagende at være suget ind som en del af forestillingen, når der blev danset op og ned og rundt om én, ændrer det ikke ved, at jeg stadig er usikker på, hvornår det var, at jeg virkelig skulle tage hul på de svære tanker, sådan som der ellers var lagt op til. For én ting er den manglende aftertalk, men jeg fik aldrig nogen fornemmelse af, at nu var vi ved at nå dybere ned. Og det var en skam. For jeg var så klar.

Skynd dig ind og se det hvis…
… du elsker byens hemmelige rum. Og har en forkærlighed for immersivt teater, der omslutter og inddrager din krop i forestillingen.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Den billigste model kræver, at du er under 25, så kan du komme i kirke for 70 kroner. Det er halv pris.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s