Anmeldelse: Himmel uden fugle

Spillested: Værkstedet, Odense Teater
Spilleperiode: 6. april – 6. maj 2017
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★★

Hvad er det?
Først og fremmest er det nyskrevet dansk dramatik og så er det også en såkaldt ’multiplot-fortælling’. I Danmark har vi ikke nogen særlig stor tradition for multiplot-fortællinger, men når vi endelig laver én, så har de tendens til at blive en lille uovertruffen perle. Og her er Himmel uden fugle heller ingen undtagelse. I en multiplot-fortælling som den her er der ikke én hovedperson og handling, men man følger i stedet flere forskellige menneskers skæbner, der fletter sig sammen. Til fælles har alle karakterer fx, at de alle på den ene eller anden måde er fanget i deres frihed. Vi møder en fængselsindsat, som lige er blevet løsladt, en fængselsbetjent, et ægtepar, hvor manden har fået kræft og datteren flyttet ud i den store verden og et kærestepar med knas i forholdet. Således er de fanget i situationer, de alle selv frit har valgt, men alligevel har det ambivalent med.

Det gode og det knap så gode
Scenografien er minimalistisk og består af en bag- og sidevæg af glas med digitale skærme bagved. Glasvæggene fanger skuespillerne i et klaustrofobisk rum, hvor karaktererne skiftevis sidder stille på scenen, mens andre scener udfolder sig. Således iagttager de hinanden på afstand som en forlængelse af publikums blikke. Som tilskuer er man vidne til, hvordan deres forskellige skæbner udfolder sig, men samtidig bliver man også klar over, at der altid er nogen, der kigger med – hvad enten det er henover hækken, fra sal til scene eller på scenen. 
Som en direkte konsekvens af at karaktererne ofte ikke forlader scenerummet, indeholder Himmel uden fugle rigtig gode sceneovergange. Man mærker en ’glidende’ skæbnefortælling i ordets dobbelte betydning. Selvom forestillingen også er meget teksttung, så er der indlejret befriende og sansende dansesekvenser og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om forestillingen mon sætter lighedstegn mellem dans og frihed vs. tekst og fangeskab. Men dansesekvenserne virkede dog ikke helt, som de kunne have gjort. De var en anelse for tykt malet, og de forstyrrede en anelse. De gav måske noget til tematikken, men ikke særlig meget til karaktererne. Dog var der nogle dansesekvenser, som mere virkede som koreograferede situationer – bl.a. en sexscene og en slåskamp – og de gav mere til karakterne.
Forestillingen holder mange bolde i luften og de kommer i mål med stort set det hele. Det er godt gået, for med multiplot-fortællinger ser man ofte, at noget glipper mod slutningen. Men det gjorde det ikke i Himmel uden fugle! At forestillingen sniger sig op fem stjerner skyldes måske nok også, at jeg har en personlig forkærlighed for gode multiplot-fortællinger, og fordi skuespilleren Morten Brovn har noget ekstraordinært over sig; en evne til at balancere mellem nærvær og distance. Det gør hans karakter både mystisk og åben på samme tid.

Skynd dig ind og se den, hvis….
… du ikke er bange for nyskrevet dramatik, der får dig til at at se realiteterne i øjnene. Her er ingen eskapisme eller virkelighedsflugt, men afstumpede karaktere, som benytter sig af deres frihed i jagten på nye græsgange – kun for at finde ud af, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er mellem 15 og 24 år og/eller studerende kan du gratis melde dig Klub U. Herefter koster billetten til Himmel uden fugle 60 kr. Såfremt man ikke lige orker det, så koster en almindelig billet med studierabat 85 kr.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s