Anmeldelse: Rethink “FUCK”

Spillested: Magneten, Teaterøen
Spilleperiode: 31. marts – 4. april
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

Hvad er det?
Rethink “FUCK” er en meget fysisk og visuelt udtryksfuld forestilling. “Der her er en forestilling om følelser”, indleder Pelle Granhøj, koreograf og dramatiker på forestillingen. Han spiller desuden også selv med. Det er et udvalg af en masse forskellige scener, som alle har følelser i spil, hvad enten det er spillerne, der prøver at udtrykke bestemte følelser eller fremprovokere dem hos publikum. Scenerne er nogle enkelte nye, samt forskellige udpluk fra Granhøjs tidligere forestillinger og til at genskabe dette, har han, udover sig selv, en pianist, en sangerinde og to fysisk beundringsværdige mennesker, en mand og en kvinde, som også kaldes “dæmonerne”. Det er en forestilling, som primært udtrykker sig gennem visuelle udtryk, og som indeholder en hel del nøgenhed.

Det gode og det knap så gode
Granhøj har tidligere holdt til i Århus, men har, midt i byens transformation til kulturhovedstad, valgt at forlade den. Forestillingen er efter sigende “et akut behov for at få udtrykt ophobede følelser.” Det visuelle udtryk er ret konstant. Her snakker vi simple, rå, få og billige midler – og det vil jeg give dem ros for. De formår at bruge de få arbejdslamper, de har, meget effektfuldt. Musikken kommer fra pianisten og sangerinden, som begge er på scenen – og de er ret seje og dygtige. Det gælder også for Granhøj og de to dæmoner. Jeg er meget fascineret af deres kropslige evner, men det er bare ikke nok til samlet set at gøre det til en god oplevelse.

De forskellige scener står meget for sig selv, og formår ikke at blive en helhed. I én scene kommer dæmonkvinden ind og menstruerer på gulvet. I en anden bider sangerinden de to dæmoner i ørerne, mens hun synger. I en tredje klæder Granhøj sig af, smører sig ind i hvidt pulver og poserer som forskellige statuer. Første gang de smider tøjet, og de to dæmoner står fuldstændig nøgne frem for publikum, er det effektfuldt. Det er en ret poetisk og smuk scene, hvor de står foran hinanden som to dukker. Granhøj skifter mellem at kærtegne kvinden med mandens hånd og manden med kvindens hånd. Forestillingen igennem er der scener som denne, som i og for sig fungerer rigtig godt og sætter en masse tanker i gang, men som desværre mister sin effekt, fordi nøgenheden efterfølgende bruges i en så voldsom grad. Det virker underligt, at de klæder sig på igen og igen blot for at tage tøjet af endnu engang.

Forestillinger rummer klart rigtig mange fine og sjove idéer, som dog desværre aldrig helt forløses. Jeg føler ikke, det siger mig noget specifikt om hverken følelser eller Granhøjs afsked med Århus. Overvægten af absurd underlige scener får mig til at tænke, “Hvad fanden er det jeg ser?” og gør det til en anstrengt oplevelse.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du godt kan lide forestillinger, der er abstrakte og indeholder en masse spændende elementer, men ikke nødvendigvis har en rød tråd. Desuden skal du kunne tåle at se menstruationsblod og en hel masse nøgenhed!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Unge under 25 får billetten til 55 kr., mens 6 unge under 25, der køber billetter sammen, kan få den til 40 kr. stykket.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s