Walking Workshop

Arrangør: Kulturstationen i samarbejde med Inge Agnete Tarpgaard
Spilleperiode: 1. – 2. april i Vanløse og igen d. 6 – 7. juni i Indre by under CPH Stage.
Anmeldt af: Astrid Lindgreen Hjermind

★★★

Hvad er det?
Walking Workshop er en såkaldt ‘performativ byvandring’, hvor man i en gruppe går ordløst gennem en bydel og prøver at opleve den gennem alle sanser. Det lyder måske lidt abstrakt og komplekst, men det er i virkeligheden helt ufattelig simpelt og enkelt. Det er performancekunstner Inge Agnete Tarpgaard, der sætter publikum ind i dogmerne: Vi er en gruppe mennesker, der står et sted i byen (i dette tilfælde Vanløse, men det kunne være hvor som helst). Vi hilser kort på hinanden, slukker mobiltelefonerne og skal derefter bevæge os gennem byen uden at tale sammen og uden at følge en særlig rute. Vi skiftes til at føre gruppen videre. Når en fører stopper op, venter man til en ny tager over og leder gruppen videre gennem byrummet.

Denne ordløse og tilsyneladende formålsløse vandring åbner op for en skærpelse af sanserne, hvor man pludselig lægger mærke til omgivelserne, lydene og lugtene på en helt ny måde.

Det gode og det knap så gode
Det er interessant at finde ud af hvor meget af byen, man lægger mærke til, når man går uden en destination for øje og forpligter sig til ikke at smalltalke eller tjekke sin mobiltelefon hele tiden. Man zoomer ind og lægger mærke til alle mulige detaljer, som til daglig forbliver utydelige i baggrunden.

Derudover udfordrer gåturen ens måde at være social og til stede i en gruppe på. Efter den timelange gåtur taler vi om vores individuelle og fælles oplevelser, og her er det rigtig interessant at mærke, hvordan vi som gruppe er kommet hinanden nær. Uden at have udvekslet et eneste ord under selve turen har vi alligevel opnået at få en relation og forbundethed til hinanden og har samtidig hver især registreret forskellige ting omkring det byrum, vi har bevæget os i sammen.

Under gåturen skifter jeg mellem at synes, at det er mega fedt og ret åndssvagt. For det er jo bare en gåtur i stilhed. Der er ingen iscenesættelse overhovedet. Tværtimod er det os som gruppe, der i fællesskab skaber en rute og en oplevelse – det er ikke mere end det. Men netop derfor bliver gåturen signifikant, fordi det er så såre simpelt og alligevel formår at påvirke mig og få mig i en helt særlig – næsten meditativ – sindstilstand. Og netop derfor ender jeg med at gå derfra med en positiv oplevelse. Det faktum, at man med så simple greb kan få mig til at zoome ind og mærke mig selv og mine omgivelser på en helt ny måde, er egentlig ret fantastisk.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du har lyst til at opleve en bydel på en helt ny måde og samtidig udfordre, hvordan du går rundt i byen med andre mennesker. Hvis du har en interesse for byrum og performativitet, er det her lige workshoppen for dig!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Når Walking Workshops afholdes i Indre By under CPH Stage kan du få billetter til 80,- pr. person og sølle 40,-, hvis du er under 25 år.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s