Anmeldelse: Jeg misforstår gerne det hele

Spillested: Edison (Betty Nansen Teatret)
Spilleperiode: 23. marts – 8. april
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen & Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★

Hvad er det?
Jeg misforstår gerne det hele er en teaterkoncert med iscenesættelse af Marie Keys musik og tekster. Selv beskriver de forestillingen som ‘hybridteater’, der kombinerer skuespil, dans og musik i et fortællende univers. En egentlig kronologisk fortælling er der ikke tale om, men mere en fortolkning af den verden Marie Key udtrykker gennem sin musik. På scenen står fire skuespillere, som på skift synger, hiver et instrument frem, danser og taler sig igennem den farverige og poppede kulisse.

Det gode og det knap så gode
Dette er helt klart en forestilling med ret stort potentiale. Det Marie Keyske tekstunivers er på én gang meget følsomt, men egentlig også ret banalt. I Jeg misforstår gerne det hele belyses ordene fra en helt ny vinkel og rammer pludselig på en måde, de ikke har gjort før. Selv de store hits som man har hørt til udødelighed på landets poppede radiokanaler, fremstår pludselig helt skrøbelige og langt mere rørende end hidtil oplevet, og pludselig kan de tilsyneladende lidt banale tekster ramme i hjertet og få en til at tænke på gamle ekskærester og andre sårbare forhold. Denne følsomhed indrammes af et lækkert visuelt udtryk i form af et pastelfarvet usymmetrisk trappe-agtigt landskab med hemmelige låger i gulvet og en spændende “kløft” i midten, som performerne gang på gang må hoppe henover for at komme over til den anden side. Scenografien udnyttes til at skabe en masse forskellige rum og billeder, og den passer virkelig godt til Marie Keys finurlige tekster. Den giver spændende udfoldelsesmuligheder for performernes spil. Selve spillet når desværre bare ikke sit fulde potentiale; visse numre virker mere koreograferede end indfølte og giver en uforløst fornemmelse, fordi musikken, teksten og koreografien ganske enkelt ikke smelter helt så godt sammen, som man sidder og ønsker den vil. Det ender med at stå hver for sig uden at løfte hinanden. I forestillingens sidste del lykkes dette dog i langt højere grad, da det er her de følsomme sange og tekster virkelig får plads. Den første del er derimod lidt for svær at finde hoved og hale i. Vi savner her en lidt tydeligere kohærens mellem de forskellige tekster og har faktisk meget svært ved at gennemskue, hvad det er, forestillingen prøver at fortælle os her og ikke mindst, hvad vi skal få ud af det. Her bliver teksterne “bare” ord uden særlig meget mere end det, og det er en skam, for vi er ikke et sekund i tvivl om, at det nok ikke helt var meningen i den oprindelige skriveproces. Forestillingen er altså lidt en blandet fornøjelse, som desværre ikke når de højder og det niveau, som den ellers viser mulighed for at kunne udleve.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil se Marie Keys musik blive vækket til live af fire talentfulde mennesker i et spændende visuelt univers.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Betty Nansen tilbyder billetter til 75 kr. for studerende med studiekort og 50 kr. for alle unge under 25 år.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s