Anmeldelse: Svaneblod

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 25. marts – 8. april 2017. Spiller på Teatret Republique fra 9. – 20. maj.
Anmeldt af: Mads Andersen

Hvad er det?
Svaneblod er en musikdramatisk forestilling, der handler om den verdenskendte danske balletdanser Erik Bruhn. Vi følger hans rejse fra den danske balletscene, hvor han brillerede i klassikere som Svanesøen og Sylfiden og bliver en stor international stjerne. Det er en fortælling om hans kamp med sig selv og sin krop og en enorm dedikation til dansen, der både var roden til hans succes og ulykke. Ikke mindst i forhold til hans kærlighedsliv. Den reumertvindende skuespiller Olaf Højgaard spiller Erik Bruhn og står på scenen sammen med jazz-saxofonisten Mads Ole Rode Erhardsen, der akkompagnerer med nykomponeret musik.

Det gode og det knap så gode
Hvis du ikke i forvejen kender til balletdanseren Erik Bruhn, er Svaneblod på én og samme tid en lærerig og underlig måde at stifte bekendtskab med ham på. På den ene side får man et indblik i kunstnerens hårføre kamp for succes, og hvordan dén kamp resulterer i misbrug, ulykkelig kærlighed og ensomhed. På den anden side er man desværre også vidne til en omgang højkulturel underholdning, hvor der ofte tales i abstrakte højder med en skuespiller, som fx siger: ”Kunsten konfronterer kunstneren og kunstneren konfronterer kunsten”. På den måde sidder jeg lidt med følelsen af, at stykket på mange måder er en parodi på de fordomme, der ofte eksisterer i forbindelse med (elitære) teaterstykker. Det er som om, at det kun er muligt at følge nogenlunde med, hvis man i forvejen er vant til at lytte til abstrakte og højtragende udlægninger af en tekst, som fremføres på en måde, der desværre mest af alt minder om en mislykket imitation af poetry slam.
Forestillingen er på denne måde en sammenblanding af skuespil, jazzmusik og forskellige videoer og billeder fra Erik Bruhns karriere, der ofte projekteres op på en hvid og enkel scenografi. I kombination med hinanden skabes der enkelte steder nogle æstetisk smukke øjeblikke, men det bliver hurtigt alt for forudsigeligt og ensformigt og fremstår derfor også langtrukket og endda kedeligt. Det er en flad dramaturgi med monologer, der altså ikke når ud over scenekanten og dét er så ærgerligt.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du godt kunne tænke dig at se en musikdramatisk fremstilling og manifestation af Erik Bruhns liv, som du i øvrigt har stort kendskab til i forvejen. Og tag ind og se den, hvis du godt kan lide en saxofonist, der spiller jazzmusik i en lidt anderledes sammenhæng.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år eller studerende koster en billet 95 kr.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s