Anmeldelse: Jantedrengen

Spillested: Teatret ved Sorte Hest 
Spilleperiode:  22. marts – 8. april 2017 og igen d. 31. maj – 3. juni under CPH Stage 
Anmeldt af: Stinne Ingemann Henriksen

★★★

Hvad er det?
Jantedrengen er en teatermontage om Espen Arnakke, der er vokset op i den lille danske jantelovsinficerede by Jante. Han tager sit liv op til revision, fordi han i jalousi dræber en anden mand, da han går i land et nyt sted: Misery Harbor i Newfoundland. Forestillingen tager publikum med tilbage i tiden, så Arnakkes fortid i Jante blotlægges og man ser, hvad for en by, han er vokset op i og som har gjort ham til den, han er. I Jante bliver man nemlig grint af, nedgjort og holdt udenfor, hvis man stikker ud og er anderledes og derfor lever op til bare ét af Jantelovens ti bud. Netop Janteloven skriver Aksel Sandemose om i sin roman “En flygtning krydser sit spor” i 1933, hvor fjerde bud fx lyder: “Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.” Forestillingen tager på denne måde udgangspunkt i Sandemoses jantelovske fortælling og låner også fra samme forfatters roman ”En sømand går i land” fra 1931.

Det gode og det knap så gode
Selvom Aksel Sandemoses romaner er fra 30’erne, så drager Jantedrengen klare paralleller til vores samfund i dag, hvor flygtningedebatter, hård retorik og undertrykkelse hersker og Janteloven stadig lurer under overfladen. Undertrykkelsestematikken, som hovedkarakteren her lider under, er med andre ord særligt aktuel og fremføres af tre dygtige skuespillere (Brian Hjulmann, Poul Storm og Stine Gyldenkerne), der alle skiftes til at spille Espen Arnakke og i øvrigt også lige agerer alle historiens andre karakterer med flere tøj- og hatteskift undervejs.

Rent iscenesættelsesmæssigt bruges lyset ret kreativt ved fx på et tidspunkt at illudere biograffilm på et lærred med gammeldags spolefilms-lignende blink og den elektroniske og baspumpende musik, der af og til dukker op, danner også en fin ramme om historien. Men der er alligevel flere ting, der gør, at jeg føler mig skuffet, da jeg forlader salen. Nok kan metalkasser, lange stykker træ og et hvidt lærred bruges til mange ting, men det er ikke ligefrem en nytænkende, udfordrende eller særligt interessant scenografi at kigge på. At man har valgt at iklæde de tre spillere det samme tøj giver aldeles god mening, når de nu spiller den samme rolle, men det virker underligt, at de har lysegrå skjorter på, som kun alt for godt gør publikum opmærksom på, at de har det varmt og sveder. At de så også er instrueret til utallige gange at sige mange af replikkerne i kor (vel igen fordi de netop ér den samme), så den ene af dem taler og de andre pludselig taler med, fungerer godt på visse tidspunkter, men bliver desværre forstyrrende og uimponerede i længden.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er særligt optaget af Aksel Sandemoses tekster og gerne vil se en enkel iscenesættelse med en kreativ brug af lys.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Som ung under 25 år kan du få en billet til 65 kr. Er I minimum 6 unge, der går sammen, så er billetprisen 40 kr. per. styk.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s