Anmeldelse: På Herrens Mark

Spillested: Teater Grob
Spilleperiode: 4. marts – 8. april 2017
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Anja Langhede

★★★★★

Hvad er det?
På Herrens Mark er den afsluttende forestilling i Det 6. Kontinent, der er et teaterværk om, hvordan vi alle er forbundet. Det handler mere specifikt om danskere, der er rejst ud i den globaliserede verden, og den sammenkobling alle personerne i de seks forestillinger har til Danmark og hinanden. Dermed ikke sagt, at det er nødvendigt at have set de foregående forestillinger – dette stykke kan nemlig sagtens stå alene med sine relaterbare tematikker om familie, sorg og danskhed. Julie Petrine Glargaard har skrevet denne forestilling, der foregår tilbage i lille Danmark (mere specifikt Klampenborg), hvor den unge, kræftramte mand David (Jens Sætter-Lassen) tilbringer sin sidste tid på et hospice. Familie og venner samles for at tage afsked med David, men det kommer selvfølgelig ikke til at foregå helt gnidningsfrit.

Det gode og det knap så gode
Scenografien er i første akt udformet som et simpelt værelse med trævægge, en dør og en hospitalsseng. Efter en kort opstilling af alle karaktererne på scenen ledsaget af stemningssættende musik dimmes der kortvarigt ned for lyset, hvorefter stykket går i gang. Ind ad døren til det nu tomme hospice-værelse kommer Davids kone Signe (Rosalinde Mynster) med moderen (Solbjørg Højfeldt) og hendes mand, der netop er hjemvendt fra New York. Publikum bliver nu gradvist introduceret til Davids liv og de personer, der omkranser ham i den rørende fortælling om afskeden med livet.

Det er først og fremmest en super velskrevet forestilling, og den formår at balancere det sørgelige og sjove på en virkelig fin og naturlig måde. Der er både plads til at vise den ultimative frustration og vrede, David oplever ved at skulle dø, og stadig få inkorporeret den morbide humor og glæde, der opstår i mødet med en ligesindet ven fra kræftafdelingen. Humoren fremstår derfor som super velintegreret og naturlig og bruges aldrig bare “for komediens skyld”. Den nuancerede brug af humor bidrager tilmed også til gøre karakteren David meget overbevisende, og Jens Sætter-Lassen gør et fremragende arbejde som skuespilleren bag karakteren.

Fortællingens sørgelige omstændigheder fremhæver de humoristiske situationer, så publikum må grine, trods en følelse af, at det næsten er upassende. Generelt leger stykket med hele den forargelse, der ligger i at lave jokes med døden. Det skaber både plads til ligegyldig hverdags-snak om krydderbrie og Elida Shampoo, konfronterende skænderier og større filosofiske tanker om livet i de velskrevne og interessante dialoger, stykket udfolder. Mellem scenerne i forestillingen er der nogle virkelig fede overgange i tid, hvor musikken og lyset sørger for en intens og stemningsfyldt atmosfære – særligt overgangene i 2. akt bliver helt magiske og nærmest spirituelle. Overgangene står i fin kontrast til scenerne, der ikke spiller på de helt store visuelle virkemidler, men i stedet lader nærværet mellem karaktererne stå alene. Stilheden bruges som velvalgt medspiller, og den får lov til at fylde helt ud i hver tænkelig afkrog af scenerummet, så blandt andet de til tider meget anspændte scener mellem ægteparret David og Signe bliver ekstra gribende.

Hvor karakteren David er godt skrevet, fordi han rummer mange forskellige følelser, er nogle af de andre karakterer desværre lidt for ensidige til at opnå samme troværdighed. Det virker, som om man har forsøgt at gøre plads til et lidt for omfattende persongalleri, hvilket resulterer i, at vi ikke får tid til at komme helt ind under huden på dem alle i løbet af forestillingen. Selvom Solbjørg Højfeldt leverer en imponerende skuespilpræstation, bliver hendes rolle som den egoistiske mor en tand for karikeret og mangler den grad af overraskelse og alsidighed, som vi f.eks. oplever det i David. Desuden virker det, som om skuespillerne og fortællingen lige skal ordentligt i gang, da replikkerne virker en anelse for “spillede” det første kvarters tid. Det træder dog i baggrunden, da skuespillerne “er spillet varme”, og publikum for alvor kan lade sig opsluge af fortællingen.

Det er en betagende forestilling, der med velintegreret humor skildrer død og sorg på meget realistisk og afromantiserende vis. På trods af de store følelser og tanker, forestillingen sætter i gang, lander den et helt perfekt sted, og efterlader én med oplevelsen af en meget helstøbt forestilling, som nok må siges at løbe med titlen, som den bedste i Det 6. Kontinent-serien.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du har lyst til at se en meget veludført forestilling, som behandler et følsomt emne på allerfineste vis. Eller hvis du allerede har set de andre dele af Det 6. Kontinent, og lige skal have slutningen med.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Som studerende skal du blot slippe 75 kroner for en billet. Endnu billigere er det for unge under 25 år, der kan købe billetter til 65 kroner stykket. Hvis du har mulighed for at samle en gruppe på minimum seks unge mennesker, koster det kun 40 kroner per mand – så tag dine venner under armen og kom af sted!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s