Anmeldelse: Disintegration

Spillested: TeaterHUSET
Spilleperiode: 23.-25. februar
Anmeldt af: Stinne Ingemann Henriksen

★★★

Hvad er det?
Disintegration er den nye teaterduo Inkognitos debutforestilling, hvor man møder Mina (Ea Melissa) og Dion (Casper Mohr), der kæmper mod samfundets træng til i-kasse-sætten og klassificeringer af mennesker ud fra normative kategorier om køn, seksualitet og krop. Gennem moderne fysisk teater og elektronisk musik af det islandske band Múm spørger performerne sig selv og os: hvem bestemmer, hvad der er maskulint og feminint og dermed også, hvordan man er mand og kvinde? Hvorfor kan vi ikke bare være de mennesker, vi har lyst til?

Det gode og det knap så gode
Der stilles interessante, relevante og aktuelle undringsspørgsmål i Disintegration, og det er spændende at følge Mina og Dions undersøgelse og søgen efter svar. De to formår virkelig at bevæge sig på en scene med lethed og elegance, når de ruller rundt, kaster sig og griber hinanden til den elektroniske musiks rytmiske puls. Det er især sjovt at overvære, når de to performere bliver enige om, at de i stedet skal lege børn, fordi det er nemmere og (måske) mere bekymringsfrit, og de fx tæller ned til afrejse med raketfly ud i rummet. Men det er vist ikke helt problemfrit alligevel, fordi der er regler for, hvordan man som dreng og pige skal agere og en mand må i hvert fald ikke gå med bh… Men dét gør Dion, når der dannes et – ret smukt – poetisk billede, hvor de to bytter undertøj, som et symbol på kønsskifte, så Dion ifører sig Minas bh, og hun får sine bryster bundet ind i hudfarvet stof.

Der er bare et ærgerligt og ret stort ’men’ i den her forestilling; for mens dansen er flot og forfriskende, så er talen, der er på engelsk, simpelthen svær at forstå. Det engelske er til tider forstyrrende ’dangelsk’ og er af og til en mærkelig blanding mellem netop dét, britisk og skotsk. Det gør det desværre heller ikke bedre, at de nærmest konsekvent sluger endelserne på hver sætning, så konteksten – og dermed også hele fortællingen – bliver svær at følge med i. Og så ville jeg have ønsket, at de var gået skridtet videre i den kønsdebat, der efterhånden er ret udtalt, og i højere grad havde dyrket spørgsmål om fx en komplet udviskning af køn og maskulinitet/femininitet, som de nogle gange berører i forestillingen.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er til moderne fysisk teater, der stiller spørgsmålstegn ved vores kroppe og den måde, vi forholder os til krop og køn på i samfundet i dag.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Det er intet mindre end helt gratis at se Disintegration. Man skal bare booke en plads inden.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s