Anmeldelse: Den Skaldede Sangerinde

Spillested: Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 27. Januar – 11. Marts
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★★

Hvad er det?
En ret berømt forestilling som har spillet i næsten 60 år uden afbrydelse i Paris! Det er en absurd klassiker af Eugéne Ionesco fra 1950, som blev opført for 15 år siden på Hesten med samme cast som nu med undtagelse af en enkelt. Selve handlingen er reduceret til det helt simple: Hr. og Fru Smith har inviteret Hr. og Fru Martin til middag, men aftenen udvikler sig dog til en absurd, alkohol fyldt og vel nærmest formålsløs aften, hvor det aldrig er helt sikkert, hvilken handling der præcis fører til den næste. Handlingen er nemlig i virkeligheden ikke det vigtigste her. Det er derimod udvekslingen af ord, og de følelser det absurde samsurium udløser. Er man kendt med teater og teaterhistorie, vil der helt sikkert være mange ting i denne forestilling, som man storsmilende kan nikke genkendende til – eller man kan som mig måbende lade sig forføre af absurditeten og tænke: ‘Hvad i alverden foregår der her?!”.

Det gode og det knap så gode
Med en forestilling som dette handler det helt klart om, at kunne overgive sig til det absurde og glemme alt om at prøve at finde en helt konkret mening eller et logisk kronologisk handlingsforløb. Personligt synes jeg ind imellem, at det kan være svært men lige med Den Skaldede Sangerinde, synes jeg ikke, det er svært at være med på de følelser og budskaber, der kommunikeres. Akavetheden og de verbale kvababbelser får frit løb og grundet skuespillernes eminente timing og mimik, rives jeg helt og aldeles med: Jeg krummer tæer og griner højlydt over karakterernes forrygende evne til at tale fuldstændig forbi hinanden og deres desperate forsøg på imitere deres forventninger til en ‘normal’ samtale mellem mennesker. Særligt skuespiller Peter Oliver Hansen brillerer her. Det er i høj grad kommunikationen mennesker imellem og de hårfine grænser og balancer, der følger med denne, jeg genkender her. Det absurde teater har bare en helt særlig evne til at kunne fremkalde præcis de følelser, vi oplever i forbindelse med disse situationer uden rigtig at skildre en konkret eller realistisk situation, og det er pudsigt og spændende at opleve.

Ind imellem bliver det dog også en kende for forceret til min smag. De helt store armbevægelser udføres desværre på bekostning af den troværdige indlevelse, og det er her, jeg som publikum taber interessen lidt. Sidste del af forestilling er særligt ramt af dette, hvorfor det også føles en smule for langt til sidst. Jeg sætter pris på, at forestillingen også kan fremkalde irritation over deres fejlslagne kommunikation, men det er klart fedest, når irritationen ikke også resulterer i kedsomhed. Det allermest interessante sker i de helt små detaljer og faktisk også nærmest, når kommunikationen foregår helt uden ord.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… Du synes akavede situationer er virkelig sjove. Du skal være frisk på at overgive dig til absurd teaterhistorie, som i dette tilfælde er yderst veludført og underholdende.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Det er en meget populær forestilling, som nærmest er udsolgt over hele linjen! Det er dog stadig muligt at få billetter. Er du under 25, koster de billigste kun 65 kroner. Normalprisen for de billigste er 135. Teatersalen på Sorte Hest er ret lille, og man ser uden problemer fra de billigste pladser.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s