Anmeldelse: Den Nøgne Sandhed (Klædt af til skindet)

 

Spillested: Bremen Teater (og turné i hele landet) 
Spilleperiode: 9. februar – 1. april 
Anmeldt af: Gæsteanmelder Andreas Dissing Hyttel

Hvad er det?
Den Nøgne Sandhed (Mikkel Schrøder Uldal, Joakim Knop, Farshad Kholghi og Gordon Kennedy) er en komisk kvartet, der i deres andet show, Klædt af til skindet, gennem en blanding af stand-up og musikalske indslag, behandler deres eget syn på forholdet mellem mænd og kvinder som hovedemne. Stilmæssigt minder det om Linje 3, men med humoren som man til dels kender den fra Live fra Bremen. 

Det gode og det knap så gode
Det er med et vist forbehold, at denne anmeldelse skrives, fordi jeg tilsyneladende ikke er målgruppen for forestillingen. For mens langt størstedelen af premierepublikummet i Bremen skriger af grin, sidder jeg målløs tilbage. Forestillingen er simpelthen for klichéfyldt og de fleste punchlines er for ’lette’ og befinder sig desværre i underbukserne. Halvdelen af indholdet er desuden formidlet gennem selvskrevne musikindslag, der ikke bliver leveret overbevisende nok – og så er det altså ærgerligt, at de har valgt, at en så stor del af forestillingen skal bestå af musikalske indslag. Især under musiksekvenserne, men også gennem resten af forestillingen, kniber det med skarp timing, som må siges at være alfa og omega i komik.

Alt i alt føles forestillingen altså ikke ’tight’ nok, og selvom sjofel slapstick-komik sagtens kan fungere, så er denne forestilling én af de mindre vellykkede udgaver. Men komik er jo helt uundgåeligt – ligesom meget andet – også et spørgsmål om personlig smag. Den Nøgne Sandhed gør, som nævnt, tilsyneladende noget helt rigtigt for andre end mig og de får da også et stående bifald fra et begejstret publikum på sin premiereaften i Bremen, der sikkert ville have givet den her forestilling – og netop dén form for lettilgængelig underholdning med seksuelle undertoner og mere til – seks stjerner og stor ros med på vejen. Det gælder bare ikke mig, desværre.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du aldrig bliver træt af dansk stand-up om mænd og kvinder tilsat en stor mængde pik-, -patter og pruttehumor leveret af fire kække fyre, hvoraf én af dem kortvarigt optræder nøgen!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Priserne varierer fra spillested til spillested.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s