Anmeldelse: De 39 Trin

Spillested: Glassalen i Tivoli
Spilleperiode:
9. februar – 12. marts
Anmeldt af:
Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
En gammel Hitchcock-spionkrimi fra 1935, som siden er blevet skrevet fra film til scene af Patrick Barlow. Sceneversionen er dog en noget mere komisk omgang, der blandt andet kommet til udtryk i, at de fire skuespillere, Mads Knarreborg, Kristine Yde, Thomas Mørk og Niels Olsen, spiller mere end 100 forskellige roller. Forestillingen handler om den uskyldige Richard Hanney (Mads Knarreborg), der efter mødet med den sensuelle tyske femme fatale Annabella Schmidt (Kristine Yde), rodes ud i en farlig spionhistorie og kommer under mistanke for et mord, han ikke har begået. Herfra sættes jagten ind for at finde den rigtige morder (så han herved kan rense sig selv) og ikke mindst forklaringen på, hvad De 39 Trin er. Det hele krydres med en ordentlig omgang komik og ironi i hæsblæsende fart, som omfavner teatrets virkemidler med alt det, de kan.

Det gode og det knap så gode
De 39 Trin er ikke nødvendigvis en vildt original omgang. Der spilles på velkendte humoristiske virkemidler, og det fungerer virkelig. Timingen er så skarp her, at man nærmest oplever det som umuligt at holde latteren tilbage, og så bliver det ret ligegyldigt, hvor nytænkende forestillingen er. De 39 Trin er et pragteksemplar på en forestilling, hvor komikken er i højsædet og timing og præcision sidder lige i skabet, og det er virkelig en kæmpe stor fornøjelse at overvære. Særligt Thomas Mørk og Niels Olsen har travlt mellem de mange rolleskift, og selvom det til tider bliver lige rigelig til onkelhumor-siden, så er de simpelthen vanvittigt underholdende. Særligt Thomas Mørk blæser os bagover med hans mange forskellige, præcise og detaljerede karakterer. Han står i høj grad for mange af de helt store latterbrøl – særligt som skotsk hotelmutter, en professor-frue med svingende dansehofter og ikke mindst forrygende og mumlende lokalpolitiker. Jeg må blankt indrømme, at min frygt for “en komisk version af Hitchcock” i den grad gøres til skamme, for faktisk rammes Hitchcock-stemningen virkelig fint, og humoren og komikken fremstår ikke latterliggørende, men derimod som en kærlighedserklæring til alt det fantastiske ved Hitchcock. Det er ikke underligt, at denne forestilling kørte 9 år i træk på det samme teater i London.
Man skal i starten lige opfatte forestillingens gennemførte præmis, hvor der fjolles og leges med fuldt overlæg. En lidt sløvere start forhindrer os dog i at hoppe med på vognen helt fra start. Dette medfører også, at vi oplever en skævvridning i forhold til forestillingens tempo og dynamik, hvor sidste del af første akt og hele anden akt står markant skarpere.

Det er uden tvivl teater med teater på, men dog på en ret forrygende og gennemført måde, som alle kan være med på, og som der bestemt stadig er plads til på den danske teaterscene.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil opleve en forestilling, hvor du enten griner højt eller tager dig selv i at smile over hele fjæset i bare betagelse af den eminente komiske timing, der udspiller sig for dine øjne.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Lørdagene er dyrest, så gå efter hverdagene og søndag. Er du ung under 25 koster de billigste sæder uden begrænset udsyn 275 kroner. Normalprisen for samme er 345 kroner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s