Anmeldelse: Erasmus Montanus

Spillested: Aarhus Teater
Spilleperiode: 10. februar – 11. marts 2017
Anmeldt af: Gæsteanmelder Mia-Therese Bach Krarup Jensen

★★★★★

Hvad er det?
Erasmus Montanus er en snart 300 år gammel komedie, skrevet af Ludvig Holberg. Historien er blevet vist på danske scener i mange versioner og fortolkninger. Aldrig har historien dog taget sig ud, som den gør gennem instruktør Christian Lollikes øjne. Historien handler i korte træk om Rasmus Berg, som er vendt hjem til Bjerget fra København, hvor han har studeret. Han taler flydende latin og har heraf skiftet navn til Erasmus Montanus. Hans familie og hjemby har ikke rykket sig fra gamle vaner og holdninger. Oplyst som Erasmus er, befinder han sig i en situation, hvor han skal vælge mellem at stå ved sin viden (bl.a. om, at jorden er rund), og hans familie og barndomskærestes kærlighed.

Det gode og det knap så gode
Fuldstændig tro mod Holberg, som var en mand, der bragte stærke samtidsdebatter til skue gennem sine skuespil, formår Lollike at gøre det samme. I en fantastisk blanding af debatten om flygtningestrømmen, nationalisme, falske nyheder og endimensionelle karakterer og rekvisitter giver Erasmus Montanus stof til eftertanke som italesættes i citatet fra Erasmus: ”En sandhed er blot en løgn, som bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange”.

Man kan enten lide Lollikes forestillinger, eller så kan man ikke. Man bliver ikke foruden provokation i form af direkte publikumshenvendelser og knap så beklædte mennesker samt overraskelsesmomenter, som måske i nogles øjne er et overgreb på den klassiske komedie.

Skuespilpræstationerne af Andreas Jebro som Erasmus og Zaki Youseff som Jacob står på alle måder ud hos forestillingens ellers stjernespækkede ensemble anført af Lars Brygmann som Per Degn. Forestillingen giver god anledning til at gentænke vores samfundsstruktur og er især, set i lyset af Aarhus Kulturhovedstad 2017, et manifest til kulturbyens tema ”Rethink”.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er til gamle klassikere med nye tvist. Hvis du er til teater, hvor der er kælet for detaljerne scenografisk, i kostumerne og gennem fantastiske skuespilpræstationer, så tøv ikke med at købe billet.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Århus Teater giver studerende mulighed for at komme ind og se Erasmus Montanus, og mange andre forestillinger for kun 50 kr. Så det er med at komme afsted, mens det stadig muligt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s