Anmeldelse: Den politiske kandestøber

Spillested: Folketeatret, Store Scene
Spilleperiode: 28. januar – 11. marts (og på turné fra 18. marts – 17. maj)
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Trine Berg Balle

★★★★

Hvad er det?
Den Politiske Kandestøber
er den norsk-danske dramatiker Ludvig Holbergs første komedie; skrevet i 1722, men her præsenteret i en moderne og syret indpakning anno 2017. Kandestøberen (Henrik Kofoed) er træt af sit erhverv og vil meget hellere læse kloge bøger og involvere sig i de politiske beslutninger, der tages i byen. Det mener han, at han er god til, og det mener hans kammerater; Parykmageren, Malermesterinden og Buntmageren, for den sags skyld også. Da den herskende magt får nys om dette, sætter de en komedie op, hvor Kandestøberen narres til at tro, at han er byens nye borgmester. Kandestøberen og hans kone forsøger med den nye titel febrilsk at passe ind i det bedre borgerskab, men at være borgmester er hårdt arbejde, og det varer ikke længe før arbejdsbyrden bliver for tung og Kandestøberen for alvor får røven på komedie.

Det gode og det knap så gode
Holbergs gamle komedie har fået en seriøs visuel make-over med et ordentligt skud farver. Scenografien, som er skabt af Stine Martinsen, er en visuel fryd for øjet; indbydende, dynamisk og let at flytte rundt, så der hele tiden kan skabes nye rum og stemninger på scenen. En palet af syrede neonfarver udbreder sig for øjnene af os i samtlige kostumer, kulisser og rekvisitter, hvilket giver omgivelserne en fed techno-firser-feeling. Musikken i forestillingen er dog alt andet end technoagtig, og er holdt autentisk med klassisk musik fra 1700-tallet, hvilket afbalancerer det moderne og holder stykket tro mod den tid, det rent faktisk er skrevet i.

Alle skuespillerne gør det virkelig godt. Henrik Kofoed portrætterer en nærværende og helstøbt kandestøber, Mette Horn er skøn som hans hårdføre hustru og Torben Zeller og Søren Hauch-Fausbøll gør som altid stort indtryk med fantastisk mimik og indlevelse, selv i mindre, supplerende roller.

De formår at flette aktuelle sager ind fra den danske politiske scene og refererer bl.a. til aktører som Joachim B. Olsen og Bertel Haarder – og i en nærmest propagandalignende pølseprotest i midtbyen, sendes der endda associationer til Donald Trump og hans groteske måde at vinde befolkningens tillid på. Sproget er gjort lettilgængeligt, så man kan følge med, men tangerer til tider til det letkøbte. Havde man udeladt en smule af de jokes, der er placeret lidt for lavt under bæltestedet, havde stykket ikke momentvis virket så plat. For i forsøget på at gøre det nutidigt, bliver det ofte lidt fjollet, og det er en skam, da stykket i sig selv stadig er vedkommende og relevant i dag.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil lære en gammel klassiker at kende på en ny og lettilgængelig måde. Den oprindelige tekst er sat ind i en moderne og aktuel kontekst, hvilket er en god måde at puste liv i en ellers gammel traver.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er I to under 25, er der billetter at hente til 100 kr. stk. – Er I over 25, men studerende, skal I af med 125 kr. for denne skønne moderniserede klassiker!

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s