Anmeldelse: En Skilsmisse

Spillested: Aarhus Teater 
(Studio-scenen)
Spilleperiode: 3. februar – 4. marts
Anmeldt af: Karoline Ry og Stinne I. Henriksen

★★★★

Hvad er det?
En Skilsmisse er en såkaldt ’selfie-biografi’ af skuespiller, forfatter og dramatiker Hassan Preisler. Preisler er også kendt som debattør og optræder ofte i medierne – og nu har han valgt at portrættere sin egen skilsmisse på scenen. Der er dog ikke tale om en dokumentarisk én-til-én overførsel af virkelighedens skilsmisse til scenegulvet. I stedet spørger Preisler nemlig sig selv og os, om han overhovedet er i stand til at skrive om separationen, når det er ham selv, der fører pennen og derfor bl.a. kan stille sig selv i godt lys (og eks-konen i dårligt)? Forestillingen er iscenesat af Moqi Simon Trolin, som har fået frie hænder til at forkorte Preislers tekst og tilgå den på sin helt egen måde, hvilket er blevet til en visuelt enkel, men fængende forestilling med rigtig mange lag, hvor der hele tiden sker noget.

Det gode og det knap så gode
En Skilsmisse springer mellem et hav af virkeligheds/fiktionslag. Derfor kaldes stykket også for en ’fiktionsleg’, som i denne sammenhæng betyder, at skuespillerne ikke bare efterlever Preislers ønske om at opstille en bestemt fiktion med bestemte karakterer og replikker. De forsøger nemlig skiftevis at bryde fri fra Preislers univers og falder alligevel tilbage i rollerne, når de viser scener fra hans liv. På den måde hopper de fem skuespillere ind og ud af karakterer og afbrydes gang på gang af forskellige varianter af virkeligheden. Og alt det her er jo, paradoksalt – og genialt – nok, skrevet af Preisler selv. Den måde, de mange metalag af virkelighed og fiktion blander sig på, er virkelig spændende. I første akt er det også til at holde nogenlunde styr på, om skuespillerne er i karakter eller står på scenen som en afart af dem selv, men jo længere vi skrider frem i forestillingen, jo mere kaotisk bliver billedet også. Kostumerne er derimod holdt i enkelt sort og hvidt, hvor tilføjelsen af fx blomsterkrone og segboard markerer, at det er parrets datter, der nu er på scenen. Dette simple greb fungerer godt til at give et pejlemærke om, hvilket metalag, fortællingen bevæger sig på, men til sidst er antallet af lag så indflettet i hinanden, at det nogle gange er umuligt at gennemskue, hvor i lagene, vi befinder os.

En Skilsmisse er, trods det ulykkelige tema, en gennemgående komisk forestilling, hvor skuespillernes ping-pong afføder nogle rigtig sjove momenter. Forestillingen er også præget af en utrolig fin musikalitet. Der indgår nemlig flere musiksekvenser og koreografiske billeder, som klæder forestillingen rigtig godt. Sange som ”50 ways to leave your lover” agerer på den måde soundtrack til handlingen, hvilket giver forestillingens komik en lidt mørkere tone – og i virkeligheden kunne musikken sagtens have fyldt mere.

Preislers skilsmisse-tekst er selvcentreret, ironisk, nær og distanceret på samme tid, men ikke mindst velskrevet. Trolins iscenesættelse er sjov og nærværende, men måske er 2 timer og 15 min. lige i overkanten af, hvad handlingen kan trække.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil opleve en leg med metalag, der giver et ironisk, morsomt twist på dén triste begivenhed, som en skilsmisse er.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Som altid har Aarhus Teater billetter til en flad 50’er til unge under 25 eller studerende, fordi de vil være billigere end biografen. Sådan!

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s