Anmeldelse: Under My Skin

 

Spillested: Bellevue Teatret
Spilleperiode: 22. januar – 12. februar
Anmeldt af: Trine Berg Balle

★★★

Hvad er det?
Under My Skin
er en musikalsk portrætskildring af den legendariske crooner Frank Sinatra. Vi møder Sinatra (Flemming Enevold) i 1968, hvor sangkarrieren er på sit højeste, men cigaretpakkerne og whiskyflaskerne er mere end tomme. Forholdet til hans søn, det spirende sangtalent Frank Jr. (Johannes Nymark), er ligeså sejlende som hans promille, og han er langsomt i gang med at skubbe de få mennesker, der egentlig holder af ham, fra sig – inklusiv hans gode veninde og ekskone Ava Gardner (Marie Askhave), der ellers er svær at skræmme væk. En umiddelbart kødfuld historie, der med sin titel forpligter til at komme helt ind under huden på vores hovedkarakter, men som desværre drukner i kedelig dialog og manglende dramaturgisk udvikling.

Det gode og det knap så gode
Forestillingens styrke er helt klart musikken og det dygtige orkester, der gennem hele forestillingen er synlige på scenen. De seks unge musikere når at hive en perlerække af instrumenter frem, der alle spiller sammen, så hele salen vipper med fødderne og nikker i takt til beatet. Vi får serveret vilde saxofonsoloer og energiske trommer, men også helt melankolske og indadvendte klaversekvenser, hvor Flemming Enevolds stemme falder perfekt ind med orkestret. Sangmæssigt imponerer skuespillerne, og især blænder Marie Askehave med sin klokkeklare og powerfulde soulstemme.

Når det nu er sagt, så mangler forestillingen både nerve og originalitet. Selv betegner Bellevue stykket som et ”nyt familiedrama om storhed og fald”, men drama skulle vi desværre lede længe efter. Naturligvis var der indlagt et par opkørte skænderier mellem Frank og Frank Jr. samt en afmagtsscene, der endte i et småsmadret øvelokale. Men al tumulten skete for tidligt, og der var ikke bygget ordentligt op til så store følelser, så tidligt i forestillingen. Motivationen bag både handlinger og replikker virkede ofte underligt vag, og hvis noget tilnærmelsesvist blev spændende, blev konflikten hurtigt redet ud og intensiteten punkteret.

Tingene blomstrede dog en smule op i 2. akt, hvor Marie Askhave kom på scenen som den divaagtige Ava Gardner og scenografien blev omrokeret, så skuespillerne havde mere plads. Der var da også eksperimenter med en stor selvlysende måne og Flemming Enevold, der blev hejst op og dingle under den, mens Fly Me To The Moon bragede ud i salen. Men helhedsindtrykket blev fladt og særligt meget klogere på Sinatra, føler jeg mig ikke, når jeg forlader salen.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er exceptionelt vild med Frank Sinatra. Har man et mere nært forhold til crooneren, kan forestillingen ses som en flot koncertoplevelse og et herligt musikalsk nostalgitrip, hvor man kan læne sig tilbage i sædet og nyde Enevolds stemme.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 eller studerende over 25, kan du hive billetter hjem til 170 kr. pr. snude. Ønsker du at sidde længere fremme i salen, og er du ikke studerende, skal du af med 445 kr. for denne musikalske oplevelse.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s