Anmeldelse: VHS vs. Betamax

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode:
21. jan. – 11. feb. 2017
Anmeldt af:
Mads Andersen

★★★★★

Hvad er det?
VHS vs. Betamax
 er et tragikomisk familiedrama om en familie, der åbner en videobutik bestående af Betamax-bånd med tidsløse filmklassikere. Samtidig kommer den spritnye VHS-maskine til, og selvom dens teknologi ikke slår Betamax, så er den billigere og filmene mere underholdende.Dette starter en teknologisk krig mellem kvalitetsbevidsthed og tom action-underholdning, hvilket resulterer i familieintriger, bristede drømme og ulykke. Det handler om en søgen efter indhold og om at fine et ståsted i den yuppie-materialisme, der opstod i de poppede 80’ere, og som har haft stor indflydelse på samfundet i dag.

Det gode og det knap så gode
VHS vs. Betamax er en fantastisk rejse tilbage i tiden, hvor man oplever overgangen fra de eftertænksomme og brune 70’ere til de overfladiske og pastelfarverede 80’ere. Det skyldes ikke mindst den flotte og gennemførte scenografi og kostumerne, men også karakterenes forhold til de nye teknologier, der medfører en følelse af større frihed og drømme om en storslået fremtid. For eksempel kan man pludselig optage tv-udsendelser på bånd og se det, når man vil! Dét sætter især også nutidens streaming-kultur i perspektiv, hvor folk tager for givet, at de digitale medier er allestedsnærværende og indrettet efter brugeren. Skuespillerne er dygtige og gode til at veksle mellem det ekstremt morsomme og det tragiske og det vidner også om god instruktion af Kasper Sejersen, der har kunnet få det hele til at gå op i en højere enhed. Dog var stykket et klassisk og forudsigeligt familiedrama, hvor man godt kunne savne et større narrativt twist til lige at ruske lidt op i det hele.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er klar på en fantastisk rejse tilbage til en tid, hvor de første forandringer i forbindelse med nye teknologier og amerikanisering finder sted og hvor man skildrer starten på udviklingen til det samfund, vi har i dag.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25 år, så koster en billet 95 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s